Første Ledsagetekst: Problemet med Menneskelig Fornægtelse
Mange mennesker vil være bange, når de læser Menneskehedens Allieredes Briefinger. De vil læse dem, som var de autentiske og ægte, hvilket de er, og de vil blive skræmte og have lyst til at trække sig tilbage. På én eller anden måde, vil de gerne fornægte dem.
På en måde afslører Menneskehedens Allieredes materiale jeres svagheder. Det påkalder jeres styrke. Det påkalder jeres naturlige visdom. Det påkalder Kundskab, det Åndelige Sind i jer, men det afslører også jeres svagheder. Det afslører jeres sårbarhed. Det afslører jeres mangel på kontrol over jeres egen bevidsthed. Det afslører jeres ubeskyttede grænser til rummet. Det afslører jeres antagelser, jeres optagetheder, og overordnet afslører det jeres uvidenhed om livet i universet.
Her er det vigtigt at spørge sig selv, om menneskeheden nogensinde vil støde på intelligent liv fra hinsides sin egen verden. Og, hvis den gør, så stil dig selv spørgsmålet, hvordan vil menneskeheden reagere, når dette sker? Hvordan vil menneskeheden vide, om deres nye besøgende er venlige eller ej? Hvordan vil menneskeheden være i stand til at kende de besøgendes motiver og deres bevidsthed? Hvordan vil menneskeheden kunne identificere deres organisation, deres metoder og så videre?
Hvis du tænker alvorligt over disse spørgsmål, vil du indse, at du har meget få svar. Og uden svar, vil du måske blive bange. Du vil mærke din egen sårbarhed, og du vil mærke, hvor uforberedte folk virkeligt er på et møde af denne art.
Da de fleste mennesker stadigt tænker, at de er alene i universet, at de altid har været alene og altid vil være alene, jamen, så er der ikke ret mange mennesker, der reelt overvejer denne vigtige række spørgsmål. Og selv de mennesker, der tænker over disse ting, har ofte et romantisk syn på livet i universet, og på hvad det vil bringe menneskene, og på hvor meget dette møde vil være til gavn for menneskene. De tænker på, hvor interesserede de besøgende vil være i menneskehedens kunst og kultur, historie og temperament.
Så, blandt de meget få mennesker, der reelt overvejer disse spørgsmål og mener, at det er vigtigt at stille dem, er der alligevel ofte en del romantisk spekulation. Folk er bange for at være realistiske med hensyn til livet i universet, fordi det vil afsløre deres svagheder. Når vi taler om svagheder, taler vi ikke om jeres mangel på teknologi. Det, vi taler om, er jeres manglende bevidsthed, jeres manglende fokus i livet, jeres manglende sociale sammenhold mellem jeres nationer og kulturer.
Menneskeheden er splittet og kivagtig i sig selv. Det gør jer sårbare overfor udefrakommende kræfter. Men jeres sårbarhed går faktisk herudover, fordi den har at gøre med jeres sindstilstand. Den har at gøre med jeres syn på jer selv og på jeres verden. Den har at gøre med jeres antagelser, jeres illusioner og det, der optager jer.
Det er som en voldsom storm, der bygger sig op og har bygget sig op i nogen tid, mens folk ikke gav den nogen opmærksomhed. Og når så stormen rammer, rammer den med stort raseri. Den rammer med sådan styrke. Og folk bliver fuldkommen overrumplede og rasende og skrækslagne. Og dog, tegnene var dér.
Selv menneskelig videnskab begynder at erkende, at liv i universet er en tungtvejende teoretisk mulighed. Men hvem bekymrer sig om, hvad jeres første store møder kunne indebære?
Når de Allieredes Briefinger præsenteres, vil der være alle former for fornægtelse, kritik og afvisning. Hvorfor? Hvorfor så stor forkastelse af et møde, som alle reelt anser for at være meget mulig? Men, når den faktiske redegørelse finder sted, vil du se en hel del fornægtelse. ”Uhyrligt! Latterligt! Kan ikke finde sted!” Du vil høre videnskabsfolk sige, “Jamen, det er ikke muligt for en anden race at komme hertil, i betragtning af begrænsningerne med at rejse, med hastighed osv.”
Hvor indbildskt! Vover mennesker at antage, hvad andre nationer og kulturer har formået at udvikle over lang tid? Er universet begrænset af menneskelig forståelse? Er det ikke muligt, at andre racer, teknologisk set, har overgået menneskelige præstationer?
I kan sige, ”Jo, selvfølgelig!” Men stående overfor udsigten til et virkeligt møde, synges der en helt anden sang. Deres idealisme forlader dem. Deres romantisme kastes i tvivl. Deres glorværdige forventninger overskygges af bekymring og ængstelse.
Når så Menneskehedens Allieredes budskab præsenteres, begynder folk at mærke den egentlige kerne i deres frygt, deres manglende forberedelse, deres svage position. De Allierede præsenterer et meget realistisk syn på livet i universet. De er her ikke for at besvare alle de spørgsmål, man kan have, men i stedet gøre jer opmærksomme på, hvad der virkeligt foregår i verden i dag, og også mane meget af den fantasifulde spekulation, der omgiver udsigten til menneskenes møde med andre former for intelligent liv, i jorden. Selv fantasifulde forventninger, håbefulde forventninger, har reelt frygt i sin kerne, fordi I er uvisse, fordi I ikke ved, fordi I er uforberedte, fordi I i et øjebliks ærlig erkendelse indser, hvor sårbare I i virkeligheden er, idet I lever på overfladen af jeres verden, blotlagte for universet, uden forsvar.
Forestil dig et øjeblik at være en anden race, der besøgte jeres verden, som bare gerne ville observere menneskers adfærd. Bare observere den, uden at blande sig. Man kunne se ned på alt. Det er der alt sammen. Menneskers aktiviteter, menneskers engagementer, menneskers konflikter, menneskers relationer, menneskers teknologi, menneskers kommunikation – det er alt sammen tilgængeligt for den diskrete observatør.
Så, det er meget vigtigt at forstå, hvorfor folk er bange. Frygten for kontaktens realitet ligger dybt. Mange mennesker har dette meget glorværdige syn, at de befinder sig på Guds skabelses tinde, at deres religion er bygget på den menneskelige åndeligheds og identitets overlegenhed. Hvad vil der ske, når de finder ud af, at menneskeheden kun er én lille race, der udvikler sig i et Større Fællesskab af intelligent liv? Og at denne race faktisk er meget svag, splittet og ubetydelig i Skabelsens vidtstrakthed!
Der er ingen tolerance for denne form for erkendelse i folks religiøse standpunkter. Dog undergraves mange af disse standpunkter allerede af videnskabens opdagelser, der viser, at universet ikke roterer rundt om denne verden, at denne verden kun er en lille planet, der roterer rundt om en ubetydelig stjerne, i en mægtig galakse blandt mange. Så hvor er menneskelig forrang henne? Hvem er I i universet? Er I virkeligt vigtige for nogen eller for noget?
Vi stiller disse spørgsmål for at bringe dig til din ængstelses kerne, for du bliver nødt til at konfrontere denne i dig selv. Den manglende evne eller uvilje mod at gøre dette, er i realiteten kilden til al menneskelig uvidenhed og indbildskhed, når det handler om menneskehedens stilling i universet og realiteten af den udenjordiske Intervention, som finder sted i verden i dag.
Folk siger, ”Jamen, der finder ingen Intervention sted her. Hvor latterligt! Det er bare visse menneskers lyst til og behov for opmærksomhed, eller på grund af kedsomhed eller lignende.” Hvad hører du her, andet end en undskyldning? Det er sådan man pacificerer sig selv, for ikke at opleve virkelig frygt.
Hvis du kunne tænke på det rationelt og objektivt, ville du sige, ”Jamen, naturligvis kunne vi blive besøgt på et eller andet tidspunkt! Jeg mener, hvis der er intelligent liv i universet, må nogen derude vide, at vi er her.” Og hvis du ikke er begrænset af den menneskelige videnskabs begrænsninger, åbner døren sig for mange flere muligheder.
Hvis du kan stille disse spørgsmål, kan du måske tænke, ”Ja, selvfølgelig vil man støde på menneskene. Ja, vores ressourcer vil blive grundigt undersøgt. Ja, vores verden vil blive inspiceret. Ja, der er andre kræfter i universet, der måske gerne vil have, at vores verden bliver en del af deres organisation. Og ja, de vil gerne udnytte dette smukke sted på en eller anden praktisk måde.”
Ser du, disse observationer er så indlysende. Disse spekulationer, hvis man kan kalde dem det, er så rimelige, men folk vil ikke overveje dem. De vil ikke se dem i øjnene, på grund af deres angst, på grund af deres frygt. Faktisk repræsenterer realiteten af liv i universet mødet med liv i universet, samt selve Interventionen, den mest fornægtede virkelighed i verden i dag. Folk vil tænke, ”Det er ikke vigtigt. Jeg har mit arbejde. Jeg har min familie. Jeg har, du ved, mine egne daglige problemer. Jeg mener, hvorfor skulle det komme mig ved?” Hvad taler du om? Hvis en Intervention finder sted i verden, er den så ikke relevant for dig og for dit liv og for det, der vil ske med dig?
Ser du det her? Det er ”isolationistisk tænkning.” De Allieredes Briefinger gør det tydeligt, at menneskenes isolation er ovre! Men den isolationistiske tænkning fortsætter, usvækket. Med mindre man har et direkte møde med kræfter fra det Større Fællesskab, hvor ens liv på en eller anden måde bliver forstyrret eller rystet, vil man blot fortsætte med at tænke på den måde, man altid har tænkt på og leve på de antagelser, man altid har levet på, intetanende om de større realiteter, der former ens liv og ens skæbne. Og hvordan kan Gud nå dig, for at fortælle dig, at du må være vagtsom og opmærksom, være lydhør overfor disse større realiteter, der vil ændre dit liv og din skæbne?
Folk elsker idéen om en Gud derude, der vil kaste en redningsvest ned til dem, når de er ved at drukne, men idéen om, at Gud vil blande sig i deres liv og vise dem noget, de virkeligt ikke har lyst til at se, er virkelig en trostest, ikke sandt? Det er præcist det, der sker i dag. Det er af denne grund, at læren om Større Fællesskabs Spiritualitet er i verden, for det er Guds budskab for at alarmere menneskene om og ruste menneskene til denne større virkelighed. Bevidstheden om den er ikke nok. Hvis bevidstheden primært skaber angst og frygt, ved folk ikke, hvad de skal gøre. De vil sige, ”Åh, Gud! Hvad gør vi?” Og de ved ikke, hvad de skal gøre, fordi de aldrig før har været nødt til at reagere direkte på dette. Derfor bringer Guds budskab forberedelsen med sig, så folk kan begynde at tænke, som levede de i et Større Fællesskab. Så kan de begynde at være opmærksomme på, at der er Større Fællesskabs-realiteter derude, der vil få en direkte indvirkning, på dem, på deres liv og på deres verden.
Forberedelsen må give dig denne større årvågenhed og bevidsthed, denne sensitivitet. Ellers vil I være som myretuen på marken, der er ved at blive pløjet. Den stakkels myretue har ingen idé om, hvad der er ved at ske. Helt indtil ødelæggelsesøjeblikket vil livet være, som det altid har været.
Men I er ikke myrer, og I har en bevidsthed. I kan tænke på fremtiden, og I kan tænke over ting, der er udenfor jeres synsfelt. Og I kan tænke over, at I selv lever indenfor en større arena af livet, både i denne verden og i det Større Fællesskab. Idet I udvikler denne Større Fællesskabs-bevidsthed, begynder I at se, at jeres verden er et meget specielt sted, med vidunderlige karaktertræk. Og I kan tænke, ”Jo, selvfølgeligt ville andre være interesserede i vores planet. Og interesserede i os, ikke fordi vi er storartede, men fordi vi er dette steds forvaltere. Vi styrer denne verden.” Og så ville I begynde at tænke meget, meget objektivt på jeres situation her.
Men, selv folk, der hævder at være objektive og videnskabelige i deres perspektiv, er i virkeligheden stadigt styret af denne grundlæggende frygt og angst og lever stadigt under den generelle fornægtelse af det faktum, at verden bliver besøgt og at en Intervention finder sted. De er i en sådan fornægtelsestilstand, at de end ikke vil overveje det. De vil ikke nærme sig det.
Informationen, beviset, er overalt, men de vil ikke en gang komme i nærheden af det. De vil bare sige, ”Åh, nej, nej. Det er alt sammen tåbelighed. Det er bare usikre mennesker, der søger opmærksomhed.”
De er i fornægtelse. De tror de er fornuftige, men er i virkeligheden så ufornuftige. De støtter og befæster deres egen og andres uvidenhed. Og selv om de ikke kan acceptere, at Interventionen finder sted, jamen, så er udsigten til liv i universet for dem fortsat en fabelagtig, meget romantisk rejse. Det er som noget man drømmer om, på de mest glorværdige måder, ”Åh, vi vil møde disse avancerede racer, der vil give os så meget teknologi og oplyse os om, hvordan vi lever i fred og så videre.” Dette er dumhed! De har ingen idé om, hvad der foregår derude i universet.
Hvis disse fornuftige mennesker gives et Større Fællesskabs-perspektiv, hvilket læren om Større Fællesskabs Spiritualitet gør, åh, Gud! Den berører denne kerne af frygt og angst. Og i det øjeblik mærker de, hvor yderst sårbare de er, hvor ubeskyttede de er, hvor uforberedte de er. Og du ser på folk, og de har ingen anelse. Og de ønsker ingen anelse at have. Og du ser på din verden og siger, ”Åh, Gud! Vi kunne blive overmandet, endda uden at vide det!”
Hvis ikke I havde forberedelsen i Større Fællesskabs Spiritualitet, hvis I ikke havde noget sted at gå hen med denne bevidsthed, kunne det være overvældende, for I ville tænke, at I ingen udvej havde. Det er som om menneskeheden, ligesom en intetanende indfødt stamme, bare venter på at blive overmandet af en anden.
Så er der selvfølgeligt problemet med antagelsen om, at teknologi er lig med frelse. Det er ved at blive en moderne religion i mange kulturer i verden. Udviklede nationer tror i højere og højere grad på, at teknologi nu virkeligt er deres frelse. Er der et problem? Teknologien vil løse det. Er der noget, vi ikke kan forstå? Teknologien vil overvinde det. Kan der opstå en situation, som vi er uforberedte på? Teknologien vil tage udfordringen op. ”Vi vil møde udfordringen med vores teknologi i ellevte time.” Der er en slags ubestridt tro på, at teknologien vil redde jer, uanset hvad der måtte ske – altså, teknologi blandet med menneskelig opfindsomhed. Og uanset hvor overvældende en situation måtte være, så vil opfindsomhed plus teknologi vinde i sidste øjeblik.
Kan du se, at det hele er del af fornægtelse? Ønsketænkning er det det er. Hvad det Større Fællesskab angår, er det virkelig ønsketænkning. Tror du, at menneskeheden vil skabe et teknologisk svar på Større Fællesskabs-kræfter, der kunne ønske sig jeres planet for sig selv? Vi kan forsikre dig om, at det ikke vil være på det teknologiske niveau, I vil kunne modvirke denne tilstedeværelse og disse indflydelser. Tror du, at I vil gøre en forskel indenfor de næste få år, idet I ser en race i øjnene, der teknologisk set måske er et tusinde år forud for jer?
Overvej følgende: Løsningen vil ikke findes på det teknologiske plan. Den vil findes på forstandens og bevidsthedens plan. De væsner, der intervenerer i verden i dag, har stor bekymring for at bevare verdens ressourcer og bevare den menneskelige tilstedeværelse her som arbejdskraft. De kan ikke udelukkende bruge teknologi til at gennemføre dette. Ja, deres teknologi er nyttig, med hensyn til at neutralisere nogen, de gerne vil kidnappe og undersøge. Men, hvis de med magt anvender deres teknologi i jeres verden, vil de ødelægge verdens ressourcer og tilintetgøre den menneskelige tilstedeværelse her, og det kan de ikke. Derfor må de bruge netop de metoder, som I kan modvirke.
Men her igen støder vi på frygt, fordi folk indser, at uden deres teknologi, uden håbet og troen på, at teknologi vil redde jer, og uden at menneskeligt intellekt kan løse problemet, befinder de sig igen på dette meget sårbare sted. Men vi taler ikke om intellektet her. Det er ikke på intellektets plan, at menneskeheden vil kunne modvirke denne tilstedeværelse og styrke sig selv i det Større Fællesskab. Intellektet spiller en meget vigtig rolle, så vidt teknologi angår og visse former for problemløsning. Men i denne situation, kræves der en dybere bevidsthed.
Når alt kommer til alt, fornægter nogle af jeres intellektuelt mest strålende individer fuldkomment Interventionen og tænker at liv i universet kun er en fjern mulighed. Og man spørger sig selv, ”Jamen hvis de er så strålende og velinformerede, hvorfor kan de så ikke i dag mærke denne tilstedeværelse i verden? Hvorfor kan de ikke en gang se dette som en mulighed og undersøge beviset, snarere end ligeud forkaste tanken? Hvis folk er så kloge, hvordan kan de så være så dumme?” Uvidenhed er én ting. Uvidenhed kan kompenseres for, ved at informere sig selv og få perspektiv. Men dette er ikke blot uvidenhed. Det er arrogance. Det er antagelsen, at I ved, hvad livet i universet er. I guder! Menneskeheden er så langt fra at vide, hvad livet i universet er, at det er ynkeligt!
Givet den ubegrundede tro på teknologi som kilden til menneskelig frelse, tænker mange mennesker, ja, at mere teknologi betyder mere frelse. Og de tænker, at teknologisk fremskredne racer har udviklet sig udover at være selv-søgende, kivagtige og luskede. De tænker, at teknologisk avancerede racer ikke har konflikter, og at disse racer er vokset fra de kroniske problemer, som menneskene stadigt har. Hvilken latterlig antagelse! I har teknologi i dag, som jeres forfædre for hundrede af år siden end ikke kunne forestille sig. Men har I selv overvundet disse problemer?
Så søg ikke svaret ved at se til eksperterne. Du må selv finde svaret, for eksperterne kender muligvis ikke svaret og ønsker muligvis ikke at kende det. Husk at de er mennesker ligesom du selv, og de har deres egne frygt- og angsttærskler, som de muligvis ikke ønsker at konfrontere.
På sin vis er Interventionen noget af det mest udfordrende, der kunne ske for menneskeheden. Her er del af menneskenes ulempe eller svaghed deres formodning om, at de virkeligt forstår liv, at de virkeligt ved, hvad der foregår i universet, at de forstår, hvem der kan rejse og hvem der ikke kan og hvor lang tid det tager at komme til planeter. De antager, at menneskelig forståelse sætter standarderne for al forståelse i universet. Dette er menneskelig arrogance, som styrker og befæster menneskelig uvidenhed.
At livet i universet er udfordrende, vanskeligt og konkurrencepræget præsenteres i Læren om Større Fællesskabs Spiritualitet og præsenteres meget ligeud i Menneskehedens Allieredes budskab. Og hvis du er romantisk i din tilgang til livet i universet eller fornægter det lige ud, gør du det med stor risiko.
Det, der reelt må ske her, er et omslag i menneskers bevidsthed og menneskers læring. Det er som var I nået til så stor en tærskel, at et helt nyt forståelsesparadigme var påkrævet. Det er ikke blot at bygge videre på tidligere forståelse og tilføje en ny detalje eller en anden dimension til menneskelig bevidsthed. Her bliver I reelt nødt til at gøre et slags spring. Det skyldes, at menneskelig forståelse stadig er så funderet i et antropocentrisk syn på universet, med menneskene i centrum for alt og den ubestridte tro på, at livet i universet fungerer i følge menneskelige værdier og idealer.
Mange mennesker har stadigt denne idé om, at Gud primært bekymrer sig om menneskeheden som Skabelsens midtpunkt, og at alt andet bare er et slags tapet bag dette vældige menneskelige drama. Se på jeres religioner. Er de reelt udstyrede til at håndtere Større Fællesskabs realiteter? Lad mig give jer denne analogi: Indfødte stammer er blevet overmandet og kulturer er blevet assimilerede og tilintetgjorte utallige steder i jeres verden indenfor de sidste 500 år. Det finder stadigt sted den dag i dag. De har deres religioner, der kan være meget udbredte. Men deres religioner inkluderer normalt ikke realiteten af menneskeligt liv udenfor deres egne grænser, hvilket sætter dem i en meget sårbar position, fordi de virkeligt ikke ved, hvordan de skal reagere i lyset af en Intervention.
Sammenlignet med det Større Fællesskab, er menneskenes forpost i denne verden som en lille landsby i junglen. Og, hvad kan denne landsby gøre, når den konfronteres med kræfter, der kommer for at søge fordele? Interessant nok, kan den faktisk gøre en hel del. Det første er at gøre sig bevidst om Interventionen og se sin egen frygt og angst i øjnene. Her er det nødvendigt at se, hvor dårligt forberedte I er, hvor sårbare I er, og hvor nemt selv du kan blive overtalt til at tænke og endda tro på, at de besøgende er her til gavn for jer. Det er den første tærskel, en tærskel, som mange mennesker desværre ikke vil træde over. De vil trække sig tilbage eller fornægte det eller kaste et meget foretrukket perspektiv over hele sagen. Den første tærskel er at erkende sin situation. Selv hvis Interventionen ikke fandt sted på nuværende tidspunkt, ved I, at den ville finde sted på et eller andet tidspunkt.
Ser du, det er interessant. Folk har deres pompøse idéer om intelligent liv i universet og avanceret teknologi og andre racer bestående af uegennyttige væsner, der svæver rundt derude. Men det, som folk er mest bange for, er at de vil støde på andre, som er ligesom dem selv, men mere magtfulde. Hvad er det, som folk virkeligt er bange for, ved udsigten til at støde på intelligent liv fra hinsides denne verden? De er bange for, at de vil møde sig selv. Måske i en anden form. Måske vil de besøgende se anderledes ud og bruge et andet sprog og en anden måde at kommunikere på. Men det, som folk virkeligt er bange for, det, som ingen kan tale om, især ikke i oplyste kredse, er den realitet, at de vil møde sig selv.
Det er ikke for at indikere, at jeres besøgende er mennesker, eller at intelligent liv fungerer i følge menneskelige idealer og overbevisninger. Det, vi reelt fortæller jer her, og som I må forlige jer med, er, at I vil møde væsner, der er drevet af de samme behov, som I er drevet af.
Det Større Fællesskab af liv, som I lever i, er et meget konkurrencepræget miljø. I kan se denne konkurrence i jeres egen verden. I kan se den i den naturlige verden. I kan se den på planter og dyrs niveau. Dog er det Større Fællesskab et konkurrencepræget miljø på en skala, som I ikke engang kan begribe. Det betyder, at alle, der befinder sig i dette miljø, især dem, der er aktive deltagere i handel og kommers, må finde ressourcer og opnå alliancer med andre nationer og ofte forsøge at overtale disse nationer til at indgå i alliancer med sig.
Behovet for ressourcer stopper ikke på grund af teknologi. Teknologi stopper ikke livets grundlæggende behov. Det har den ikke gjort for jer og ikke gjort for nogen i universet. Jo, den befrier jer for visse grundlæggende aktiviteter, men den skaber mere kompleksitet. Muligvis behøver I ikke at gå på jagt efter føde, eller drive landbrug, men du må gå på arbejde. Du må opretholde en langt mere kompliceret livsførelse for at have råd til den mad, du har brug for at indtage. Teknologi har befriet jer fra at gå på jagt og indsamle føde og har befriet jer fra grundlæggende jordbrug, men den har ikke befriet jer fra behovet for ressourcer. Faktisk har den gjort jeres liv mere kompliceret og mere spændende, men på andre måder, mere vanskeligt og mere stressende.
Det er det samme med livet i universet. Alle er nødt til at spise. Alle er nødt til at vedligeholde det, de har skabt. Alle må tage sig af andre former for intelligent liv, der kan kæmpe eller konkurrere om grundlæggende ressourcer. Tror du, at fremskredne nationer i universet ikke har et stort behov for ressourcer?
Des større nationer eller organisationer kan blive, desto mere restriktive vil de blive med hensyn til deres bestanddeles personlige frihed, og desto større vil behovet være for orden og konformitet. Af denne grund er de virkeligt frie nationer i universet små og isolerede. Deres teknologi har givet dem fordele, men de må beskytte den og holde den skjult.
Det ville være som fik du en million dollars og gik ud på markedspladsen med dine millioner af dollars. Hvilket brat chok. Nu er alle mennesker dine venner. Nu vil alle invitere dig til at investere i det, de bestræber sig på, i deres projekt, eller også har de brug for din økonomiske hjælp, fordi de er i vanskeligheder. Hvis menneskeheden nogensinde kunne rejse udover sine egne grænser og føre sit store incitament og foretagsomhed ud i universet, ville det være som den lille husmor, der havde en million dollars og gik ud på markedspladsen. I ville ikke holde længe.
Ser du, denne livets virkelighed, som er så fornægtet, er noget, I må ses i øjnene. Hvem vil I møde i universet? I vil møde andre, ligesom jer selv. Ikke nøjagtigt ligesom jer selv. De vil ikke se ud som jer eller tale som jer eller være klædt som jer. Men i deres behov er de ligesom jer. Og de væsner, der er ressourcesøgere i universet, er ikke de åndeligt oplyste.
Derfor er det nødvendigt at modarbejde mange af de fremherskende antagelser og overbevisninger, fantasier og myter, for ellers vil I ikke kunne se situationen i øjnene. Og hvis I ikke kan se situationen i øjnene, vil den overmande jer. Folk beder til Gud om vejledning, styrke, mod og fred, og Gud sender Større Fællesskabs Spiritualitet til jer, som en forberedelse. Og folk siger, ”Hvad er det her? Jeg bad ikke om det her! Hvad skal jeg gøre med det? Det er ikke relevant!” Du ved ikke, hvad der er relevant. Det, du tænker på som relevant, kan være vigtigt for dig personligt, men det vil ikke beskytte dine rettigheder og din fremtidige frihed.
Menneskenes møde med intelligent liv i universet er ikke et produkt af menneskets rejser i rummet eller af menneskets videnskab eller menneskets filosofi eller menneskets religion. Det er resultatet af Interventionen. Det er resultatet af, at andre racer kommer her for at bevare verden for sin egen skyld, idet de tror, at menneskeheden med sine konflikter vil ødelægge verden, at menneskeheden vil ruinere verdens værdifulde ressourcer.
Tænk over det. Det er sådan folk vil reagere. Hvis, lad os sige, udviklede nationer i verden fandt en lille stamme i junglens afkrog, som sad på tonsvis af guld eller andre mineraler, eller havde store skove fulde af værdifuldt træ, tror du ikke, at de fremskredne nationer ville gribe ind, især hvis de følte, at disse ressourcer gik til spilde? Eller, hvad med, hvis de indfødte fældede alle træerne, fordi de syntes om sollyset eller ønskede at dyrke deres fødevarer? Verdens nationer ville være der og gøre alt, hvad de kunne, for at få fat i disse ressourcer, enten legalt eller illegalt. Det er det, menneskelige nationer ville gøre. Tror du de ville sidde ned og bare lade de indfødte plyndre eller misrøgte det, de havde? Selvfølgeligt ikke. Så, hvis landet ingen værdi har for magtfulde nationer, afgjort, giv dem deres reservater. Men hvis de sad på $100 millioner i guld, ville det ikke være et reservat.
Sådan betragtes jeres verden af jeres besøgende og af andre i universet, som ser denne dyrebare lille verden og denne race af relativt destruktive væsner ødelægge deres naturressourcer og overtræde deres naturlove. Tror du ikke, at dette ville forårsage en Intervention? Nogle mennesker tænker, ”Jamen, selvfølgeligt ville de komme og spørge om tilladelse til at være her, og vores nationer, vores regeringer ville forhandle med dem.” Du godeste! Er det en spøg? Det, der i stedet ville ske er, at disse intervenerende racer vil lægge en plan for en intervention, fordi de gerne vil bevare den menneskelige arbejdsstyrke. De kan ikke leve i jeres verden. De vil have jer til at gøre alt arbejdet. Få de indfødte til at minere guldet. Akkurat som det er sket i jeres verden. Mener du, at der er behov for de indfødtes tilladelse? Jo, måske vil de finde en måde at foranledige jer til at give jeres tilladelse, men de vil få, hvad de vil have. I jeres situation i verden i dag, vil jeres besøgende få det, de vil, med mindre I standser dem. Og den måde, hvorpå I vil standse dem, er ikke blot med teknologi. Det er med intelligens og med snedighed. Og med samarbejde i den menneskelige familie.
Det første trin med henblik på at modvirke Interventionen er at blive bevidst om den, men denne bevidsthed er i virkeligheden en stor tærskel, på grund af folks frygt, angst og fejlslagne idealisme. Kan du se din egen frygt i øjnene? Kan du se din egen sårbarhed i øjnene? Kan du se det faktum i øjnene, at din vurdering af situationen måske reelt er forkert, hvis du overhovedet har tænkt over det? Folk kan sige, ”Ok, vi er klare over det. Og hvad så?” Aha! De ser ikke at bevidstheden virkelig er noget stort!
Det næste trin er, at du bliver nødt til at skabe dig et Større Fællesskabs-perspektiv, med hensyn til den måde, du betragter dig selv og den måde, du betragter din verden på. Tror du, at menneskene ville ødelægge verdens ressourcer, hvis de kunne se, at selve det, at bevare og vedligeholde disse ressourcer, er det, der vil bevare menneskelig frihed i fremtiden? Hvis menneskeheden mister sin evne til at opretholde sig selv og bliver afhængig af fremmede kræfter, ikke blot for avanceret teknologi, men endda for grundlæggende ressourcer, vil I miste jeres frihed.
Måske vil du sige, ”Åh, det tror jeg ikke på. Vi ville ikke miste vores frihed.” Men, hvis du tænker objektivt over det, vil du se, at I ville miste jeres frihed. Enten åbenlyst eller diskret vil I blive afhængige af andre racer i universet, og de ville bestemme vilkårene for engagement. De ville få kontrol over jeres verden. Men, fordi de ikke ønsker at skabe en menneskelig revolution, vil de forsøge at kontrollere jeres verden på en sådan måde, at det ville være acceptabelt for folk at blive kontrolleret. Det er grunden til, at den Intervention, der finder sted i dag, er så lumsk og bliver så omhyggeligt udført over tid. Kom de her med magt, ville alle bare reagere, og der ville blive ført en stor krig, og verden ressourcer ville blive alvorligt skadede. Der ville ikke være nogen menneskelig arbejdsstyrke her, som var villig eller i stand til at hjælpe de intervenerende racer, og hele projektet ville blive spoleret.
Du bliver nødt til at få et Større Fællesskabs-perspektiv. Du er et menneske, der lever i denne verden. Denne verden er ubeskyttet. Den er sårbar. Den er eftertragtet af andre. Intervention fra andre racer vil tage til med tiden. Hvordan vil I forsvare jeres grænser? Hvordan vil I kunne afgøre, hvem der er her og hvorfor de er her og hvad de foretager sig? Det kan ikke være hemmelige gruppers og hemmelige regeringers privilegium at vide.
Menneskeheden er nødt til at blive voksen og vokse fra sin barnlige selvoptagethed. Den må vokse fra sine ungdommelige fantasier om sig selv og om livet og blive realistisk. Ellers vil Interventionen fortsætte, og jeres verden vil gradvist blive styret af fremmede magter. Og hvor vil I så gå hen med jeres beklagelser, jeres protester og jeres vrede? Det er af denne grund, at det er afgørende at få bevidstheden og et Større Fællesskabs-perspektiv, for uden, kan I ikke en gang kunne tage det næste trin.
Det tredje trin er at lære om det mentale miljø. Det mentale miljø er indflydelsesarenaen. Folk ved meget lidt om det, men det er meget vigtigt i Større Fællesskabs interaktioner, især interaktioner mellem racer eller organisationer, der konkurrerer med hinanden. De bliver nødt til at bruge en hel del tid på at prøve at skelne, hvad den anden part vil gøre og prøve at øve indflydelse på den anden part på subtile måder. Det sker ikke så meget gennem teknologi, som det sker gennem bevidsthed, gennem opmærksomhed, gennem tanke-projektioner og gennem snedige aktiviteter. Konkurrenter deler almindeligvis den samme teknologi, så teknologi er ikke fortrinnet. Fortrinnet er snedighed og overtalelse. Du kan endnu ikke se dette, fordi du stadig tænker, som var I isolerede og som var universet styret af menneskelige principper. Du har ikke lyst til at tænke på det, fordi du erkender, at du ikke har disse færdigheder. Og det får dig til at føle dig bange og sårbar. Så det tredje trin i forberedelsen, er at udvikle færdigheder i det mentale miljø. Det kan du faktisk lære, men du må have bevidstheden, og du må have et Større Fællesskabs-perspektiv for at begynde.
Den fjerde ting, som i realiteten må udvikles langs vejen, er Kundskab. Hvad er Kundskab? Når vi taler om Kundskab, taler vi ikke om perspektiv eller mængder af information eller data. Vi taler om evnen til at vide – bag bedrag, bag det tilsyneladende, bag personlig præference, bag frygt og bag fornægtelse. Evnen til at vide. Interventionen har aktivt stået på i næsten 50 år. Og, ved de folk, der hævder at studere UFO-fænomenet, noget endnu, eller samler de stadigt data? ”Jo, men, vi ønsker ikke at komme til overilede konklusioner. Du ved, dette er kompliceret og måske vil vi aldrig forstå det!” Hvad taler du om? Er dette fornægtelse? Er det uviljen mod at komme til en konklusion? Eller ved folk det simpelthen bare ikke? Kan de ikke se og mærke, hvad det reelt er? Kan de efter 50 år ikke se og mærke, hvad dette virkeligt er? Har de brug for flere beviser? Du godeste! Hvor mange flere beviser? Endnu 50 år af beviser? Et hundrede år af beviser? Endnu 50 år af beviser, og så vil det hele være ovre. Og den konklusion I vil komme til vil være så indlysende.
Det er ligesom vedkommende i et 30-års ægteskab, der egentligt aldrig skulle have været gift, og det tager dem 30 år at finde ud af, at de i virkeligheden tog fejl på et eller andet tidspunkt dér tilbage, og de skulle virkeligt have fulgt deres dybere følelser og ikke være blevet gift med denne person. Men de har forsøgt at gøre det godt gennem de sidste 30 år.
Uden Kundskab, vil du kun vide det, andre vil have, at du ved. Du vil kun tænke det, andre vil have, at du tænker – om det er dine forældre, din kultur, din sociale gruppe, din regering eller det Større Fællesskab. Grundlæggende vil I være som kvæg og blive ledt omkring fra græsgang til græsgang. Uden Kundskab overmander det mentale miljø dig og overvælder dig. Kundskab er det dybere Åndelige Sind i dig. Det er den eneste del af dig, der er upåvirket af det mentale miljø. Det er den eneste del af dig, der er fri af bedrag og manipulation.
Vil du gerne selv have frihed? Så må du lære Kundskabens Vej. For, hvad ellers er frihed? At have flere penge? At arbejde mindre og have flere penge? Er det frihed? Se på de rige, der ingen frihed har. Åh, de har mange penge, og de kan tage hvorhen de vil. Nogle af dem behøver ikke en gang at arbejde. Er de frie? Eller er de slaver af deres penge og deres situation og deres privilegier og deres appetit og deres frygt?
Budskabet i Menneskehedens Allieredes Briefinger drejer sig om frihed. Og for at få frihed, må I være opmærksomme på Interventionen. Du må få et Større Fællesskabs-perspektiv. Du må lære om det mentale miljø og dets indvirkning på dig. Og du må udvikle din oplevelse af Kundskab. Ikke en masse teknologi her, skønt teknologi kan spille en lille rolle i alt dette.
Når vi taler om at lære Kundskabens Vej, taler vi ikke blot om at udvikle sin intuition. Det er ikke tilstrækkeligt. Du må reelt forbinde dig med det Vidende Sind i dig, og det er ikke en let opgave. Der vil være mange, der vil være uvillige eller ude af stand til at gøre det. Men ikke alle behøver at gøre det for menneskeheden at vende tidevandet, for at udvikle Større Fællesskabs-bevidsthed og begynde at udstikke grænser rundt om jeres verden.
Magt kan ikke bruges til at overtage en planet som jeres. Så Interventionen må være diskret. Den må være bedragerisk. Den må være indgribende. Den kan ikke bruge brutal magt. Det er godt for jer, for I ville ikke kunne holde til brutal magt. Og brutal magt ville ødelægge udfaldet for de besøgende, hvis man kan kalde dem besøgende. Der er mange grunde til, at de ikke vil bruge den.
Skaberen har besvaret et stort menneskeligt behov, et behov, der knapt bliver erkendt som et behov, ved at præsentere læren i Større Fællesskabs Spiritualitet. Denne lære omfatter livets realitet i det Større Fællesskab. Aldrig før er en lære som denne givet i verden, fordi der ikke har var behov for den før. Ja, der er mange spirituelle lærer, der i nogen grad lægger vægt på Kundskab. Men en Kundskabens Større Fællesskabs Vej er aldrig før blevet givet til verden. Men nu har I imidlertid brug for den. Den vil ikke erstatte verdens religioner, men i stedet give dem en større spændvidde, et større perspektiv, samt en større sammenhæng i hvilken at fortsætte med at vokse, eksistere og udvikle sig.
Det ejendommelige er dog, at verdens religiøse ledere måske vil være dem, der mest vil modsætte sig at lære en Større Fællesskabs Spiritualitet. For at bevare deres tradition, deres autoritet og deres magt, vil de måske fornægte selve det, der vil give deres tradition en fremtid i det Større Fællesskab. For uden menneskelig frihed, er der ingen fremtid. Uden menneskelig selvbestemmelse, er der ingen fremtid. Og uden en forståelse af det Større Fællesskab, er der ingen fremtid for nogen her, i hvert tilfælde ikke nogen fremtid, som I kunne favne.
Du må se dettes relevans for dig, personligt. Alt det du vil have ud af livet, alt det du ønsker at være, gøre og have, kunne Interventionen tage fra dig. Vil du tankeløst forfølge dine personlige mål og sende alt andet til helvede og sige, at det ikke betyder noget?
Selv hvis Interventionen ikke fandt sted, ville nedbrydningen af jeres naturlige ressourcer og befolkningstilvæksten i verden alligevel ændre det, der er tilrådighed for jer. Nogen siger, ”Jamen, jeg vil bare have det, jeg vil have, og ikke bekymre mig om noget som helst andet.” Når folk tænker sådan, er de ligesom græshopper. Smidt ud over landet, vil de konsumere alt i sigte. Og de vil efterlade sig en ødemark og rykke videre, indtil der intet sted er at rykke videre til, og så vil de alle omkomme. Er dette et løfte om menneskelig fremgang? At være som parasitter, der tilintetgør værten, og når værten dør, dør også de?
Nu ville de fleste mennesker sige, ”Selvfølgeligt ikke! Absolut ikke!” Men, hvis deres opførsel er selvisk, er dette en passende analogi. Interessant nok ser de væsner, der blander sig i verden, menneskeheden som en slags destruktiv kraft i verden, der vil tilintetgøre dette fantastiske sted. Deres holdning er, ”Vi vil tage derind og standse dem. Og hvis de ikke kan bruge deres verden ordentligt og bevare den, jamen, så vil vi redde den til os selv. De kan arbejde for os.” Det er nøjagtigt sådan de tænker. Det er deres perspektiv. Det er sådan I ville tænke, hvis I befandt jer i deres sted. Selv med al menneskehedens fantastiske idealisme, ville I også tænke sådan. ”Vi vil ikke lade dem ødelægge dette sted! Hvis de ikke kan drage fordel af det, vil vi!” Det er nøjagtigt sådan en menneskelig regering ville reagere. Måske ville du personligt reagere sådan.
De væsner, der intervenerer, er ikke onde. De ser simpelthen situationen fra et bestemt perspektiv. De vejledes ikke af Kundskab eller af åndelighed, ellers ville de ikke blande sig her.
Der er mennesker i verden, der byder Intervention velkommen, fordi de tænker, at de fremmede racer her, på den ene eller den anden måde, vil redde menneskeheden fra sig selv. De har det samme perspektiv, som selve de fremmede racer. I nogle tilfælde kommer de selv til denne konklusion. I nogle tilfælde opmuntres denne tankegang af Interventionen. Dog er resultatet det samme – tab af menneskelig frihed og selvbestemmelse, hvilket vil blive meget fuldstændigt. Hvis du tænker over det, vil du indse, at det er det værst tænkelige scenarie for jer.
Det er af denne grund, at Skaberen leverer forberedelsen på det Større Fællesskab. Det er af denne grund, at den må læres og tages til sig. Det er af denne grund, denne bevidsthed må opnås. Folk må se deres frygt og angst i øjnene og erkende den situation, de befinder sig i. De må få en ny forståelse af, hvor de står i universet, og som det indfødte folk og forvaltere af denne verden, få en forståelse af deres rolle og ansvar. De må udøve den magt, som de individuelt og kollektivt har, for at bevare deres eget naturlige terræn.
Din åndelige forståelse må ændres, så du kan erkende det, Gud har givet menneskene, for at bevare fremgangen i menneskelig frihed, i forståelse og i samarbejde. Disse ting må forsvares i universet. I bliver nødt til at indse, at I må vokse fra jeres fantasier og jeres idealer, selv jeres krav og forventninger, for at se situationen klart. Skaberen har bedt menneskehedens allierede om at være observatører, at sørge for ledsagetekster og at præsentere deres budskab, så menneskene kan begynde at få et Større Fællesskabs-perspektiv.
Gud har givet en lære om det mentale miljø og Kundskab. At lære Kundskabens Vej er en individuel åndelig rejse. Kundskab er den større intelligens, som lever i dig. Den ved, hvordan den skal håndtere det Større Fællesskab. Kundskab er ikke styret af menneskelige overbevisninger, antagelser, interesser, vildledninger, idealer eller ambitioner. Den er ren. Den er den hellige del af dig. Den ved. Din forstand tænker. Kundskab ved. Kløften mellem dem forekommer stor, men de kan forenes. Og dette er din åndelige udviklings ultimative mål. Større Fællesskabs Spiritualitet, er en gave givet for at give menneskelig frihed et ægte grundlag, give magt til den enkelte, give magt til grupperne, give magt til menneskeheden, som mister magt hver dag, til de væsner, der intervenerer i verden.
Vi håber denne diskurs giver en klarhed, men den er i virkeligheden kun det første trin. Tro ikke, at du kan lære denne diskurs eller læse Menneskeheden Allieredes Briefinger og sige, ”Jamen, nu forstår jeg. Jeg ved, hvad jeg skal gøre.” Du ved endnu ikke, hvad du skal gøre. Men du kan begynde at få en forståelse. Hvis dette berører noget dybt i dig, bliver Kundskab i dig aktiveret. Men der er meget at lære fremover.
Menneskehedens møde med livets realiteter hinsides denne verden er en ny tærskel, måske den største tærskel, menneskeheden nogensinde har set i øjnene. Indlæringen må ske raskt. Tro ikke, at du allerede ved og forstår. Det gør du ikke. Du kan have en idé. Du kan muligvis opleve at resonere med dette budskab. Du kan mærke, at det er vigtigt, men du bliver stadig nødt til at træne og forberede dig. Du bestiger ikke det højeste bjerg i verden, ved at elske bjerge. Du bestiger ikke det højeste bjerg i verden, ved at have klatrestøvler. Du bliver nødt til at træne og forberede dig, ellers klarer du det ikke.
Dette er din tids udfordring. Dette er din tids storhed. Det er her, du vil finde din egen storhed. Den vil du aldrig finde i dine individuelle forfølgelser, for der er ingen storhed der. Du vil kun finde den ved at reagere på et virkeligt behov i verden og på det kald, der lever i dig endnu i dette øjeblik. Det er den fremragende situation, der vil bringe storheden ud af dig, hvis du kan reagere.