Anden Ledsagetekst: Pacificeringsprogrammets Virkninger

Det er let at stille spørgsmål. Det er vanskeligere at finde de rette svar. Folk hungrer efter svar, men de har endnu ikke bevidstheden. Så, når folk overvejer budskabet i Menneskehedens Allieredes Briefinger, må de begynde at udvikle en Større Fællesskabs-bevidsthed og Større Fællesskabs følsomhed. Og, virkeligt, hvad nytter det, at have det rigtige svar, hvis du ikke kan mærke det, hvis du ikke kan genkende det, hvis du ikke kan se, hvordan det anvendes? Så vil svaret være spildt på vekommende, der spørger.

Derfor kommer det altid tilbage til at udvikle bevidstheden og følsomheden og evnen til at vide. Folk vil gerne have beviser og tager så hen til hvem som helst, de mener er eksperten, og eksperten giver sin mening, og folk siger, ”Ah! Det må være beviset, for det siger eksperten.” Men det er alt sammen kun meninger. Uden Kundskab, er alt i sindet kun meninger. Og disse meninger udvikles af folks konditionering, af deres holdninger og af deres temperament. Nogen kan opleve noget og drage konklusioner og skønne, men dog tage fuldstændigt fejl i deres vurdering.

Her taler vi imidlertid om højere bevidsthed. Vi taler ikke om at have svar. Du må ultimativt nå denne højere bevidsthed. Den transcenderer menneskelig kultur, menneskelig konditionering og selv éns biologiske identitet. Den er en bevidsthed om livet, idet den bevæger sig overalt omkring dig og gennem alt andet. Man har brug for denne højere bevidsthed, for at kunne forstå planterne og dyrene, vejret og verdens bevægelse. Man har brug for denne højere bevidsthed, for at kunne forstå negative kræfters tilstedeværelse i det mentale miljø og de Englelige Kræfters nærvær, der er her for at tjene dig. Og man må absolut have denne bevidsthed for at kunne være opmærksom på Større Fællesskabs-kræfter i verden, for at kunne se deres manifestationer, deres hensigter og deres metoder. Man har brug for denne højere bevidsthed for at skelne ven fra fjende.

Så, når folk stiller en masse spørgsmål, er det rigtige svar, at udvikle højere bevidsthed. Det vil føre én ind i mysteriet, hvor man måske ikke er villig til at gå, men det er her, man må hen, hvis man skal forstå. Det er mysteriet i éns liv – mysteriet om, hvad man ved, mysteriet om, hvem man er, mysteriet om, hvorfor man er her og mysteriet om, hvad man må reagere på. Du er her ikke blot for at fylde dit sind med flere svar, der ikke kan anerkendes eller forstås.

Dette bevæger så tingene i den rigtige retning. Men selvfølgelig er der folk, der ikke kan tolerere mysteriet og må have svar, idet de tænker, at svar vil tilfredsstille deres forespørgsel. Disse mennesker vil udgøre flertallet af de mennesker, der forhører sig om Menneskehedens Allieredes Briefinger, og som vil spørge dig ud om dem. Du kan ikke personligt besvare alle de spørgsmål, der vil være om de Allierede – hvem de er, hvor de kommer fra, hvordan de kom hertil, deres fremdriftsmetode, hvor de gemmer sig og hvordan de kommunikerer. Hvordan skulle du kunne besvare disse spørgsmål?

Men du kan være bevidst om de Allierede, og du kan mærke deres budskabs gyldighed. Du har lært nok om livet og om naturen til at forstå deres synspunkt og det, de lægger vægt på, og hvorfor deres budskab er nødvendigt. Det er på grund af højere bevidsthed, ikke fordi du har svar.

Menneskehedens Allieredes Briefinger opfordrer til at stille spørgsmål. De besvarer ikke hvert eneste spørgsmål, fordi du må udvikle denne højere bevidsthed. Hvis de fortalte læseren alt om dem selv, ville folk sige, ”Øh, jeg tror ikke på det! Marshall opdigter det hele!” Ser du, uden denne højere bevidsthed kan folk ikke se forbindelsen.

I kan allerede se virkningen af det Pacificeringsprogram, der genereres af Interventionen. Der er allerede mange mennesker, der er faldet som bytte for dette, enten på grund af deres egne tendenser, eller på grund af udefrakommende påvirkninger. Her ledes folk til at tro, at de ikke rigtig selv kan bedømme noget. ”Jamen, jeg vil ikke være negativ. Jeg vil være åben for det.” Hvem har sagt, at de skulle være åbne for det? ”Jeg vil være åben for, hvad end der sker.” Hvem har sagt, at de skulle være åbne for, hvad der end sker? Folks kritiske sans tilintetgøres. Noget sker, og de siger, ”Jamen, du ved, jeg vil ikke dømme situationen.” Hvad taler du om! Du har brug for at evaluere det, der sker. Disse mennesker tænker, at de ikke må være kritiske. ”Jamen, jeg kan ikke rigtigt være kritisk. Jeg har ikke lyst til at være negativ.” Jamen, det kan være nødvendigt at tale højt og sige, at noget virkeligt ikke er passende. Men disse mennesker kan end ikke gøre det. Folk, der er påvirkede af dette Pacificeringsprogram, kan ikke en gang træffe en beslutning. De kan ikke se på noget og sige, ”Jamen dette er godt,” eller ”Dette er virkeligt ikke godt for mig.” Så de byder alt velkomment og tænker, at det er sådan man skal være med livet.

Det er ikke sådan, du skal være med livet. Det er sandt, at du må være villig til at se på alt. Men det er ikke sandt, at du skal acceptere alt, binde dig til alt, byde alt velkommen. Selvfølgeligt ikke! Højere bevidsthed betyder ikke, at du ikke foretager kritiske evalueringer. Det betyder blot, at du ser på ting fra et højere udsigtspunkt. Det betyder ikke, at alt bliver gråt. Det betyder, at alt bliver klart. Du ser klart, hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre, hvad der er godt, og hvad der ikke er godt. Hvis det ikke er et produkt af åndelige studier, er der nogen, der bliver invaliderede.

Mens det er sandt, at du må lære ikke at dømme en situation ud fra din konditionering eller ud fra dine overbevisninger, må du ultimativt dømme en situation baseret på Kundskab, den Åndelige Intelligens, der lever i dig. Den er den endelige dommer i din skelnen.

Det erkender folk imidlertid ikke. De tager det første skridt og så tror de, at det er det sidste skridt. Det første skridt er hvor du ikke dømmer. Det betyder, at du må lære at se og erkende noget, hvilket du ikke kan, hvis du dømmer det med det samme. Det er det første skridt, men folk tror, at det er det sidste skridt. Det sidste skridt er meget anderledes end det første skridt. Du dømmer ikke øjeblikkeligt, fordi du har brug for at se og vide og erkende, hvad du ser på. Det er at skelne. Du kan ikke skelne, hvis du dømmer noget øjeblikkeligt. Men, efter denne skelnen, må du se klart, om noget er godt eller ikke godt.

Så vil du muligvis se, at Interventionen reelt ikke er god for menneskeheden. I sig selv er Interventionen ikke noget godt! Men, hvis du siger, ”Åh, jeg kan ikke dømme situationen,” hvordan vil du så nogensinde vide det? Du kan have lyst til at tænke, ”Jamen, den er sandsynligvis god på et eller andet plan.” En pacificeret person vil sige, ”Jeg vil se, hvordan den er god for os, for alt, hvad der sker, er godt for os.” Dette er ikke bare menneskelig uvidenhed; det demonstrerer Pacificeringsprogrammets virkning, som opmuntrer folk til uforvarende at stole på noget, uden at skelne.

Dette kan du se overalt. Du kan se det i UFO-fællesskabet. Du kan se det i åndelige fællesskaber. Du kan se det komme frem i mennesker overalt omkring dig. De Allieredes Briefinger vil skabe et røre, fordi de taler for skelneevne. De siger, ”Interventionen er ikke god for jer.” Men mange mennesker siger, ”Det ved jeg ikke. Den må være god. Jeg mener, den kan ikke være dårlig.” De er omtågede. De ved ikke, hvad de skal mene. ”Jamen, jeg ved det ikke. Jeg kan ikke rigtigt komme til en konklusion om det.” Hvad taler du om? Fungerer din beslutningsevne ikke? Hvis den ikke gør, hvem tog den fra dig? Hvorfor tænker nogle, at de må være åbne for alt og modtagelige for alt? Ja, de vil gerne være ufordømmende, men det er kun det første skridt. De tager ikke det næste skridt. De øver ikke skarpsindighed. Den er i nogle tilfælde gået tabt.

Det er et alvorligt problem. Som resultat af Pacificeringsprogrammet, kan folk ikke se og ikke vide og vil i grunden helst følge med, selvom de måske er forvirrede og skræmte. ”Jamen, jeg vil bare følge med. Jeg vil bare prøve på at acceptere det, der sker i mit liv.” Folk, der er pacificerede kan ikke stå imod. De kan ikke kæmpe imod noget, fordi de tænker, at det ikke er i orden at gøre. De tænker, at alt skal favnes. Hvor kom dette fra?

Disse idéer, om at acceptere noget, uden at sætte spørgsmålstegn ved det, hersker i mange af de spirituelle lærer, man ser i dag. Og folk accepterer disse idéer helhjertet. De tænker, ”Det er den højere sandhed. Vi følger den højere sandhed.” Hvis du tænker på dette i lyset af Pacificeringsprogrammet, vil du begynde at se, hvor gennemsyrende det reelt er.

Folk, der bliver pacificerede, vil blive ledet til at tro, at de når en højere bevidsthed, mens det, der virkeligt sker er, at al deres magt tages fra dem. Pacificeringsprogrammet er baseret på en forståelse af menneskelig psykologi og menneskelige tendenser. Her konditioneres folk til at tænke, at for at være acceptabel for Gud, må de dybest set give det væk, som Gud har givet dem at bruge. ”Jamen, for at være acceptabel for Gud, må jeg være spagfærdig og mild og ikke-dømmende og altfavnende. Jeg vil se efter det gode i alting.”

Hvor kom dette fra? Er denne form for indvilligelse en ren og skær menneskelig opfindelse? Er det noget, som folk selv brygger sammen for at være lykkelige i øjeblikket? Jo, i nogle tilfælde er det. Men tænk på pacificeringen af menneskeheden. Hvordan pacificerer man folk? Man fortæller dem det, de gerne vil høre, og at de reelt ikke selv behøver at overveje noget andet. Når alt kommer til alt, hvorfor modsætte sig noget, hvis alt det, der sker for én, er godt? Blot favn det hele! Dette er Pacificeringsprogrammet på arbejde.

Denne virkning er ved at være allestedsnærværende omkring dig. Folk strømmer til de steder, hvor Interventionen opererer, og tænker, at “energien” er så høj dér. De siger, ”Dette er et så oplysende sted.” Du godeste! De springer lige ind i ilden. De giver sig helhjertet væk. De tager disse steder hen, og de mærker energien dér, og de tænker, ”Åh, dette er virkeligt et kraftfuldt sted. Det er her det sker!” Og des længere tid de bliver dér, desto mindre ved de, og desto mindre tror de, at de kan vende tilbage til deres tidligere liv. De bliver stadigt mere lade og selvoptagede, og de bliver stadigt mere dysfunktionelle.

Denne adskillelse frembringer en ængstelse på et dybere plan, på et plan, hvor du ved, at dit liv ikke går fremad, og at du ikke kommer dér hen, hvor du har brug for at være. Dog vil disse mennesker tænke, at dette ubehag er del af deres frygt, eller del af deres psykologi, en del, der må elimineres og drives ud af dem. Og således vil de arbejde hårdt på at ignorere selve de tegn, der fortæller dem, at de lever forkert, og at de er ved at miste deres liv.

De vil sige, ”Alt er kærlighed. Bare vær kærlig. Der er kun kærlighed.” Hvis de vidste, hvad de talte om, ville det faktisk være sandt. Men, idet Pacificeringsprogrammet arbejder på dem, tror de at kærlighed bare er passivitet, glæde og føjelighed. Nu rækker de det til andre mennesker og bliver derved selv pacificører. Og efter nogen tid, jamen, så vil de ikke vide, hvad de ved. Og hvis noget er helt forkert, vil de mærke et ubehag, men de vil tænke, at det blot er del af deres psykologiske problem, og de vil prøve at ignorere det eller fjerne det eller begrave det. Og derefter vil de gøre, hvad end Interventionen beder dem om at gøre. De vil sige, ”Åh, jeg fik et budskab. Jeg bliver nødt til at gøre det. Jeg bliver ledet. Dette er indre vejledning til mig.”

At vække folk op fra denne tilstand vil være meget vanskeligt. Først må du vække dig selv op. Folk er så fordybede i deres ugidelighed og i deres jagt efter lykke, at de næsten er udenfor rækkevidde. De er lullet så meget ind og er så konditionerede, at man vil være nødt til at kaste en bombe i deres skød, for at vække dem!

Man kan se virkningen af Pacificeringsprogrammet mange steder i åndelige fællesskaber. For mange mennesker, men bestemt ikke for alle, ser føjelighed ud til at være den lette vej, den lette måde, vejen til sand lykke. Opgiv at vide noget som helst, opgiv at evaluere noget som helst, opgiv at modsætte sig noget som helst, og det ser ud til: ”Åh, alt er bare lykke fra nu af. Jævn sejlads forude!”

Interventionen vil simpelthen lulle disse rare mennesker ind i en ugideligheds tilstand, og således vil de grundlæggende ikke være noget problem, og de vil være modtagelige for, hvad end der bliver dem givet. Deres naturlige viden vil være så fjern fra deres bevidsthed, at den nu bliver fjenden. De vil tænke, at den er frygt. De vil tænke, at den er negativitet. Og de vil ikke have noget med den at gøre.

Det er faktisk det, der finder sted nu. Vi taler om et ekstremt tilfælde, men disse ekstreme tilfælde tager til i rækkevidde og antal. Mange flere mennesker synker ned i denne tilstand – selv unge mennesker, hvoraf nogle er specielt tilbøjelige til denne form for konditionering.

Tænk over det. Sand glæde kommer af at være sand overfor sig selv, ved at udvikle sin egen ubestikkelige integritet og ved at leve ærefuldt med sin integritet. Ægte relationer er baseret på at dele ægte ubestikkelig integritet med andre, opbygningen af relationer af integritet, relationer der udtrykker éns dybere natur og formål med livet.

Men, se på en pacificeret persons relation, en pacificeret person, der siger, ”Vi er sammen så længe det føles godt, så længe det er okay, og hvis vi ikke er sammen, er det også okay, og hvad vi end gør er okay.” Men det er ikke okay. Og de ved, at det ikke er okay, men deres naturlige viden er fjernet fra deres bevidsthed. Som resultat siger de, ”Jeg vil ikke mærke disse ting. De forstyrrer min lykke, min fred, min sindsro.” Og dog er der ingen fred eller sindsro dér, fordi der ingen integritet er, og da der ingen integritet er, er der ikke noget ægte forhold.

Ser du her, hvordan giften er nedsænket i selve den mad, folk gerne vil spise? Åndelig føde bliver forgiftet. Hvor mange åndelige lærere i dag underviser i ægte skarpsindighed? Hvor mange fremmer ægte personlig ubestikkelig integritet? Hvor mange opmuntrer folk til at se klart og virkeligt se? Hvor mange lærere opfordrer deres elever til at reagere på verden? Der er ganske vidst nogle, men hvis du ser dig omkring, vil du se, at Pacificeringsprogrammet uden at vide det fremmes.

Hvor perfekt er dette ikke for de fremmedes dagsorden. Det tager tid, men fra deres perspektiv, er resultatet dét værd. Interventionen vil derefter have et mægtigt netværk, bestående af føjelige mennesker, gennem hvilket dens dagsorden kan flyde. Og folk vil ikke vide, hvor det kommer fra.

I et andet scenarie bliver situationen mere kompliceret. Her begynder Interventionen at vise sig fra sin mørkere side. Ikke alle kan nemt pacificeres. De, der ikke kan pacificeres af Interventionen, vil af Interventionen blive instrueret til at dømme dem, der går imod den. Dette vil især være tilfældet for dem, der har ekstreme religiøse synspunkter og fordomme. Disse mennesker vil blive dirigeret til at fordømme andre, som ikke deler deres synspunkter. Der er faktisk mennesker i nogle religiøse fællesskaber, der vil modtage budskaber om, at hvis alle Kristus’ fjender ikke kan reddes, må de udryddes, og at Genkomsten vil forlange renselsen af den menneskelige familie.

Enkeltpersoner i dag bliver således dirigerede, og selvom de ikke nødvendigvis repræsenterer lederskabet i disse religiøse fællesskaber, vil denne tone tiltage, idet deres frustration vokser. De venter på Jesu store ankomst, og de tror, at den ikke finder sted, på grund af den menneskelige families syndighed, denne syndighed, der nu må udryddes og ikke blot modstås. Og den Jesus, der vil komme, vil ikke være den ægte Jesus, men en Jesus, der er fremstillet af Interventionen. Det vil være en falsk Jesus, hvilket de ikke helt kan skelne, fordi de ikke er udviklede i Kundskab. Denne Jesus vil ikke bringe fred, men en opgørelse. Denne opgørelse vil blive budt velkommen af tilhængerne, fordi de selv er fyldt med klager og tror, at deres profetier ikke opfyldes, på grund af denne menneskehedens syndighed, som nu må fjernes for at bringe Himmel på Jord.

Kan du for et øjeblik se, hvor nemt det ville være for en Større Fællesskabs-tilstedeværelse her, Interventionen, som er så dygtig til at påvirke det mentale miljø og så opmærksom på menneskelige tendenser og skrøbeligheder, at øve denne form for indflydelse? Kan du se, hvordan de retskafne kunne begynde at føre krig imod de mennesker, der er uenig med dem og imod de mennesker, der vil bevare Kundskab i verden, på grund af denne manipulation? Kan du se, hvor nemt det ville være at frembringe dette scenarie?

Selv sande Kristus-troende vil være skydeskive, for de deler ikke disse klager og er således ikke i overensstemmelse med de enkeltpersoner, der dirigeres af Interventionen. Ægte Kristus-troende vil lægge vægt på harmoni og erkendelse og tolerance. Men de mennesker, der dirigeres af Interventionen, vil kun have hævn over deres fejlslagne profetier. De vil afkræve Guds straf, og de er villige til at være bødlerne. De er villige til at være dommeren og juryen og udføre det, som de nu tror er Guds vilje. Hvordan vil Interventionen udrydde sine modstandere? Skulle den få nok magt, kan du se, hvordan dette kan gøres.

Hvor pacificering ikke kan opnås, vil Interventionen påvirke folk til at føre deres fjendtlighed ud imod hinanden. Idet verden bliver vanskeligere, idet ressourcer svinder, idet befolkninger vokser, idet konkurrence tiltager, idet tragedier oftere finder sted, vil folks tolerance mindskes og deres klager anspores – ikke kun af Interventionen, men afgjort også af de mennesker, der er ambitiøse og gerne vil sidde i magtstillinger. Hvor perfekt falder dette ikke ind i de fremmedes dagsorden, der søger at simplificere og gen-strukturere menneskelig troskab. Interventionen bekymrer sig ikke om, hvilken religion, den bruger, så længe den kan nå disse resultater. Det er derfor, at en gudfrygtig kristen, muslim, hindu eller buddhist må lære Kundskabens Vej. Hvordan skulle de ellers kunne skelne mellem en åndelig indflydelse og en Større Fællesskabs-indflydelse? For den ukritiske, ser det alt sammen ud til at komme fra et højere sted, fra Himlen. Hvem kan man så stole på?

Interventionen kan skabe vidunderlige åndelige scenarier til at aktivere de enkeltpersoner, der er mest tilbøjelige til at være deres budbringere. Det er ikke vanskeligt at gøre for Interventionen. De opstiller blot et drama og sætter en person i dets midte, og denne person kan ikke se forskellen. Folk ved ikke, hvad en Større Fællesskabs-tilstedeværelse er. For dem kommer det alt sammen fra et andet sted, fra et højere sted. Så, i ét scenarie bliver et billede af Jesus projiceret for en nidkær person, og den nidkære person siger: “Jesus er kommet til mig.” Og denne Jesus siger, ”Du må samle mine tro tilhængere og du må tage afstand fra alle andre!” Og den nidkære tilhænger svarer, ”Ja, Mester, ja, Mester!”

Utroligt? Ja. Umuligt? Nej. Hvis den fremmede dagsorden er at skabe en samlet og føjelig menneskelig loyalitet, må den udrydde disse dissident-elementer, de ikke-føjelige elementer. Det vil de ikke selv gøre, for så ville alle vide, at der finder en Intervention sted. I stedet vil de, i folks religiøse overbevisningers og fordommes navn, få mennesker til at gøre det for sig. Og ingen vil vide, hvad der står bag det hele. Nogle mennesker vil tænke, at det er Satan eller Lucifer, men de vil ikke vide det.

Det er menneskehedens uvidenhed, der er dens største svaghed. Det er menneskehedens Kundskab, der er dens største styrke. Det Større Fællesskab, det beboede univers, hvori I lever, er et meget sofistikeret miljø for interaktioner og indflydelse. Hvis mennesker vil følge deres fordomme, deres had og deres klager og ikke kan kende forskel på en åndelig indflydelse og en Større Fællesskabs indflydelse, er det Større Fællesskab et yderst farligt miljø. Nogen i det Større Fællesskab vil med tiden få jer over på deres Kollektivs eller deres sags side. Hvordan vil de gøre det? De vil blot bruge det, I allerede tror på, snarere end at undervise jer i noget nyt.

Derfor er det livsvigtigt at lære Kundskabens Vej, for du vil lære om livets og åndelighedens virkelighed i det Større Fællesskab. Du vil lære om manipulationens natur og om, hvordan man beskytter sig selv og andre. Du vil lære, hvordan Pacificeringsprogrammets indvirkning genkendes og dets manifestationer og om, hvad du kan gøre i dag, for at udvikle din egen immunitet overfor disse kræfter, der har så stor indflydelse på andre mennesker.

Dette er et livsnødvendigt behov i verden i dag. Hver dag falder mænd og kvinder med god samvittighed for overtalelse, som de ikke kan skelne. Det sker gradvist. Men med tiden ender de med ikke at have nogen idé om, hvad der sker i deres liv og bliver fjendske overfor enhver form for korrektion.

Idet du selv begynder at udvikle denne Større Fællesskabsbevidsthed og deler de Allieredes budskab med andre, vil du se denne modstand. Du vil se folks manglende evne til at reagere. Det er som om, at nogen trak stikket ud inde i dem, og nu ved de bare ikke noget. Og skulle de reagere på noget plan, vil de måske forsøge at pacificere sig selv. De vil sige, ”Jamen, det er bare ét synspunkt, og du ved, vi bliver nødt til at se efter det gode i denne situation. Vi bliver i virkeligheden nødt til at tage denne situation til os. Hvis de besøgende er her, må der være et formål med det, og vi bliver nødt til at åbne os for dette formål. Måske er nogle af dem ikke gode, men andre er, og vi bliver nødt til at elske dem for at forstå dem.”

Det er alt sammen en pacificerets mentalitet. Det er det lette at gøre. Bare giv efter. Og, hvis lykke er dit livs formål, vil du give efter. Du vil kompromittere din ubestikkelige integritet. Du vil fornægte dine egne bekymringer. Du vil ignorere tegnene og fanerne og fingerpegene, der fortæller dig, at noget ikke er rigtigt her. Du vil måske fortælle dig selv, ”Nå, det hele er bare en del af livets drama, og jeg vil være hævet over det alt sammen.”

Overalt i verden trækker de vise sig tilbage, fordi Interventionen er her. Kun nogle få er i stand til at være talsmænd. Marshall er én af disse mennesker. Men han vil have brug for andre til at hjælpe sig. Verden er ikke gået tabt. Men risikoen for at den går tabt stiger.

Derfor kan du ikke bare trække dig tilbage og leve det landlige, rustikke liv et eller andet sted, lade alt andet ude, bare være glad hver dag, gå tilbage til naturen, bære vandkanderne, så majsen, tilberede måltiderne og leve gennem årstiderne. Det er ovre! Hvis du skal være bevidst, selvbestemmende og have din egen integritet, er der ingen løben væk nu. Der er ingen styring mod skovene og lade som om, at det ikke finder sted.

Der er ikke længere konstant terapi på sig selv. I sidste ende er den eneste rigtige terapi at blive ægte med det, man ved, at stå for det, man ved, at lære den nødvendige visdom til at bære det, man ved, og at kommunikere det, man ved, medfølende og kraftfuldt. Det er det, enhver form for ægte terapi må føre til. Vil du gå tilbage og reparere din barndom? Vil du lede efter den ugengældte kærlighed, som dine forældre ikke gav dig? Folk, der koncentrerer sig for meget om disse ting bliver invaliderede. De bliver rullestolsbundne i deres egne sind. De kunne alle være talsmænd for sandhed, men i stedet bliver de kun talsmænd for terapi, og ikke megen terapi, der udføres i dag, fører til sandhed. Der er ingen løben væk. Der er ingen opfyldelse af sig selv personligt, på bekostning af sin egen ubestikkelige integritet, på bekostning af at vide sandheden og stå for sandheden.

Menneskeheden må forenes, for ellers vil den blive domineret i det Større Fællesskab. Det er så indlysende, hvis du tænker over det. Hvis den menneskelige familie er splittet, og andre kræfter udenfor jeres verden vil have jeres planet, dens ressourcer og menneskelig loyalitet, inviterer I reelt andre til at bevæge sig ind på jer. ”Helt sikkert, kom nu! Der er masser af plads til alle!”

De mennesker, der modsætter sig Interventionen, vil blive beskyldt for at være uoplyste og bange. Nogle vil blive beskyldt for at modsætte sig Interventionen for at beskytte deres specielle interesser. Og der er nogle mennesker, der vil modsætte sig Interventionen på grund af disse specielle interesser. Men, der er imidlertid dem, der vil modsætte sig Interventionen, fordi det er en Intervention. Men med Pacificeringsprogrammet, hvem kan så kalde ting for det det er? Hvem kan sige, “Dette er hvad det er!” uden at pådrage sig modstand og fordømmelse? Det er et virkeligt problem i dag.

Vi opfordrer til, at folk udvikler deres skelneevne, deres diskretion og bruger deres kritiske sans. Vi baserer ikke vores opfordring på personlige fordomme eller social konditionering, men på Kundskab. Kundskab er den del af dig, der ved. Den er det større sind i dig, som Skaberen har givet dig, til at imødekomme dit livs udfordringer og muligheder. Den er samvittighedens stemme i dig. Folk sammenligner deres trossystem og dømmer hinanden, men det er ikke det, vi taler om.

Vi taler om at redde menneskeheden fra en situation, der kunne slavebinde den. Vi taler om at bevare menneskehedens frihed og selvbestemmelse og opmuntrer menneskelig ubestikkelighed midt mellem kræfter fra det Større Fællesskab, der intervenerer i jeres verden. Er dette umuligt at opnå? På en måde ser sandheden altid umulig ud. Sandhedens fremme og bevarelse ser altid ud til at stå overfor uoverstigelige odds. Men det er kun, fordi sandheden ikke er værdsat, erkendt og mærket dybt af tilstrækkeligt mange mennesker. Det, der vil få menneskeheden ud af denne knibe, er det samme som det, der vil få menneskeheden ud af alle kniber. Det er at se sandheden i øjnene og gøre det, der nødvendigvis må gøres.

Der er mange mennesker i verden i dag, der er meget utilpasse, fordi de ved, at der foregår noget, der er meget forkert. Måske tænker de, at deres utilpashed bare er deres eget psykologiske problem. Måske tænker de, at det er et politisk, økonomisk eller et miljømæssigt problem alene. Hvis de ikke har en Større Fællesskabs-bevidsthed, bliver de nødt til at fokusere deres opmærksomhed på noget andet og lede efter en anden årsag. Men de ved, at noget ikke er rigtigt omkring det, der finder sted i dag. Noget føles ikke rigtigt. Ting bevæger sig i en retning, som de ikke burde bevæge sig i. Noget foregår, der vil ændre noget, men ikke på en god måde. Og de mennesker, der mærker dette, er utilpasse. De vågner med denne utilpashed; de går i seng med denne utilpashed. Den er der bare. De mærker den, når de er ude i verden. Noget er ikke som det skal være.

Hvor kommer denne utilpashed fra? Hvorfor er den der? Du kan meditere. Du kan tage på ferie. Du kan spise dejlig mad. Og du kan have øjeblikke med fornøjelse. Men så vender du tilbage til utilpasheden. Noget er galt. Det er ikke bare fordi der er fattigdom eller krig eller tab i verden. Disse ting har altid været med dig. Noget andet foregår her. Der er noget, der virkeligt ikke er rigtigt.

Men, du ser dig omkring, og de fleste mennesker er uvidende. De ved det ikke. De mærker det ikke. Og de er ligeglade. Eller også har de gode undskyldninger, ”Jamen, du ved. Det er bare menneskers natur,” eller ”Du ved, det er folks frygt. De skal bare være mere kærlige.” Og du hører rigtigt dårlige undskyldninger for noget, der er mægtig stort.

Din bevidsthed må udvides. Din ild må vokse og blive stærkere – sandhedens ild, Kundskabens ild. Ellers bliver din flamme hele tiden pustet ud, slukket af personlig ambivalens, personlig frygt, personlig præference eller af den ugidelighed, som er et produkt af Pacificeringsprogrammet.

Sandhedens lys må blive stærkt, fordi der nu er større mørke kræfter her. Bedraget er dybt og komplekst. Fornægtelsen er omsiggribende, og føjeligheden er omsiggribende og tiltager hver dag. Kun Kundskab i dig kan gennemskue dette.

Menneskeheden er langsomt men sikkert ved at miste sin frihed, og på en sådan måde, at dette tab vil være meget fuldkomment, på grund af den snedige dagsorden bag det. Det kan finde sted, fordi så mange mennesker er disponerede for det i dag. Det kan finde sted, på grund af virkningen af Pacificeringsprogrammet, som nu er så veletableret i mange dele af verden.

Derfor vil det kræve mod og en stærk fortalervirksomhed at aktivere de mennesker, der allerede mærker ubehaget, der allerede mærker problemet, men ikke kan identificere det eller dets kilde. Og det vil kræve en stærk fortalervirksomhed at nå de mennesker, der er begyndt at indvillige, men hvis følelse af ubestikkelighed er intakt nok til, at de ved, at der er et problem i dem og omkring dem, og som kæmper for at bevare sindets klarhed, idet tågen sænker sig.

Der er måske ikke nogen løsning med hensyn til de mennesker, der har indvilget fuldstændigt. De kan være udenfor din rækkevidde. Det vil kræve en Større Magt, det Englelige Nærvær, at nå dem. Men selv her er det meget vanskeligt, fordi pacificeringen kan være så fuldkommen, at folk vil tro, at selve Nådens hånd, der prøver at redde dem, er selve det, de må undgå.

Du kan kun nå de mennesker, der er utilpasse, som har en følelse af at vide, at deres integritet bliver krænket, og som er begyndt at mærke Interventionens overtalelse, men som ikke har føjet sig. Der er mange mennesker i denne lejr. Du taler ikke til en minoritet. Fortalervirksomheden vil tage tid. Dette er ikke noget, der gøres på få uger, måneder eller år. Den må foregå kontinuerligt.

På grund af Interventionen vil menneskehedens fremkomst i det Større Fællesskab være ret vanskelig. Den vil forlange, at der dyrkes og beskyttes og vedligeholdes en højere bevidsthed i tilstrækkeligt mange mennesker. Den vil forlange et højere niveau af skarpsindighed og diskretion, en større påpasselighed med, hvem man associerer sig med, og med hvad man kommunikerer. Den vil forlange en højere bevidsthed og følsomhed for verden og for de kræfter, der befinder sig i verden nu og kaster en indflydelse på menneskeheden.

At udvikle denne bevidsthed og denne følsomhed og etablere sin personlige ubestikkelighed og sine personlige relationer, relationer, der repræsenterer denne ubestikkelighed, er absolut grundlæggende for succes. Det er det, der vil holde Kundskab i live i verden. Det er det, der vil skabe frihed og holde frihed i live i verden. Det er det, der vil holde menneskeheden uskadt. For, når man én gang har mistet sin integritet og sin frihed, er de meget vanskelige at genvinde. Meget vanskelige. Selv, når nogen har ofret deres ubestikkelighed for forhold eller for penge eller for fordele, selv under disse mere almindelige omstændigheder, er det meget vanskeligt at genvinde den. Man må gøre en enorm indsats og tage risici. Så, det er lettere at holde sig udenfor problemer, end det er at komme ud af dem. Du har ikke lyst til at være fange i din egen verden. Du har ikke lyst til at være fange i dit eget sind. Du har ikke lyst til at være nogens eller nogets fange.

Hvis du havde et Større Fællesskabs-perspektiv i disse anliggender, vil du se, at selvom menneskeheden har store vanskeligheder og alvorlige svagheder, er den stadig relativt fri i universet. Selvfølgelig kan du ikke se dette, når du lever i isolation på jeres verdens overflade, for du har ikke det rette perspektiv. Det er derfor de Allieredes Briefinger er så værdifulde, for de giver dig et perspektiv, som du ellers ikke selv ville kunne have. Hvordan vil du kunne sammenligne dig selv med resten af livet i universet? Hvordan ville du kunne se, hvor meget din frihed er værd, hvis du ikke kunne se, at frihed, som den frihed, du har, er sjælden og må beskyttes godt i det Større Fællesskab?

Det er derfor de Allierede giver et større perspektiv. Dog vil nogle mennesker brokke sig, ”Jamen, de giver os ikke noget svar. De nævner ingen datoer eller fakta eller tal og steder.” Det er ikke det vigtige. Det er forståelsen, perspektivet og den højere bevidsthed, der er livsvigtige. Hvem bekymrer sig om, hvor de Allierede kommer fra? Deres verdens navne ville ingen mening give jer. Det vil vare så længe inden I vil være i stand til at tage dertil! Afgjort ikke i din levetid. De Allierede giver det, der er vigtigt for jer at vide, om det Større Fællesskab og om Interventionen. De fortæller jer, hvem der befinder sig her, hvorfor de er her og hvad de foretager sig. De peger i retningen af, hvad der må gøres, for at modvirke denne Intervention, hvilket inkluderer udviklingen af Større Fællesskabs-bevidsthed og en højere bevidsthed.

Der må altid lægges vægt på denne udvikling. Den er så livsvigtig, ellers vil folk gå glip af hele pointen. De vil simpelthen antage, at dette bare er noget fænomenalt, der sandsynligvis alligevel ikke er sandt. Nogle vil sige, ”Disse Allierede fortæller os ikke en gang deres navne eller, hvordan de kom hertil.” Dette er dumhed! Hvis Gud sender udsendinge, fornægter du så udsendingene, fordi Gud ikke besvarer trivielle spørgsmål? Gud har sendt de Allierede hertil for at hjælpe med at uddanne menneskeheden og for at advare menneskeheden om de meget alvorlige farer, som den står overfor på dette tidspunkt. Vil dette blive fornægtet, fordi nogle trivielle informationer ikke gives?

Det er derfor at udviklingen af Større Fællesskabs-bevidsthed nu er livsvigtig. Det er derfor at højere bevidsthed må fremmes og holdes i hævd. Det er derfor I holder Kundskab i live i verden. Det er den, der må støttes og æres, ved dette store vendepunkt.

Ær dette materiale. Anerkend det som en Nådens gave. Reagér på det. Hav modet til at gøre det. Modstå pacificeringen. Modstå indflydelsen til at blive sløv og uimodtagelig for din egen Kundskab. Modstå fristelsen til at hengive dig til din egen lykke over og hinsides alt andet. Modstå fristelsen til at angribe mennesker fra andre trosretninger, kulturer eller nationer. Modstå Interventionen gennem bevidsthed, gennem fortalervirksomhed, gennem forståelse. Frem menneskeligt samarbejde, samhørighed og ubestikkelighed.