Anden Briefing: De Krav Frihed Stiller i Universet
Der er tre krav, som alle nationer må imødekomme, hvis de skal etablere og opretholde frihed og selvbestemmelse i det Større Fællesskab. Det gælder både for nationer, der bor i rummets velbefolkede områder, som tilfældet er med jeres verden, og for nationer, der bor i fjerntliggende områder, selv i u-kortlagte territorier, hvor kontakt med andre racer kan være meget sjælden og meget farlig.
Verden blev givet til menneskeheden som dens oprindelsesverden, som dens opholdssted og som et pragtfuldt miljø, hvor menneskene kunne udvikle sig og bygge sine civilisationer og lære fredens og samarbejdets lektie, både som princip og gennem fejl.
Tænk aldrig, at denne verden ejes af nogen anden, at nogen anden race i universet har nogen ret til denne verden, eller har særlige privilegier, med hensyn til at besøge denne verden, eller kan hævde noget ejerskab til denne verden eller noget forfatterskab til menneskelig evolution.
Dette er jeres oprindelsesplanet. Den er blevet jer givet af universets Skaber, med håbet og ønsket om, at I ville trives her og bevare denne verden som den dyrebare ressource, den er. Den er blevet givet, så den kan opretholde jer gennem jeres vanskelige udviklingsfaser, og så den kan opretholde jer, når I træder ind i et Større Fællesskab af intelligent liv, hvor biologisk mangfoldige verdener, som denne, er sjældne.
Disse tre krav er at være forenet, selvforsynet og yderst diskret. Vi vil give dig mere information om hver enkelt af disse punkter, så du bedre kan forstå, hvorfor de er så vigtige, og hvad de hver især betyder og vil kræve.
Der er tre krav, som alle nationer må imødekomme, hvis de skal etablere og opretholde frihed og selvbestemmelse i det Større Fællesskab.
At være forenet i jeres verden betyder ikke, at alle er ens, tænker det samme eller opfører sig på samme måde. At være forenet kan rumme den mangfoldighed af kulturer, som verden nu har. Men der må være enighed om formål, et fælles formål med henblik på at beskytte verdens ressourcer og etablere en grænse til rummet, hvor alle nationer samarbejder med hinanden, ikke kun for deres egne interesser i deres nationale sikkerhed, men for hele verdens sikkerhed. Det vil naturligvis kræve et hidtil uset samarbejde mellem jeres nationer og regeringer. Med en Større Fællesskabs-uddannelse og en Større Fællesskabs-bevidsthed er denne store præstation mulig.
I må vende jeres øjne mod himlen. I har intet forsvar imod indtrængen af liv udefra. I har ikke evnerne til at skelne ven fra fjende eller genkende en konkurrent. I er besatte af jeres respektive nationers behov og af jeres vanskeligheder med andre nationer.
I vil også have brug for at være forenet for at imødekomme jeres verdens svindende ressourcer og de store og farlige konsekvenser for den menneskelige familie som følge heraf. Dette inkluderer den miljøskade, I har forvoldt verden – skaden på jeres klimasystemer, på jeres vand og på andre livgivende ressourcer, som har forsynet og opretholdt menneskeheden gennem sin lange og langsomme udvikling.
Nu vil menneskelig forening ikke være en konsekvens af ideologi, men af nødvendighed, for det vil ikke lykkes jer, hvis I er splittede, idet I ser den store forandring i jeres verden i øjnene, og I vil fejle overfor det Større Fællesskab, hvis I ikke kan etablere denne samlethed af vilje og formål. Alle frie nationer i universet må etablere denne samlethed af vilje og formål, især med hensyn til deres brug af deres hjemverdener og deres bevidsthed, samt af deres tilgang til det Større Fællesskab. Dette behov er således universelt.
Jeres udvikling er altid gået i retning af større forenethed og samarbejde, men nu må dette ind i en mere moden fase. For ingen nation vil trives og forblive fri, hvis andre nationer i jeres verden falder under fremmed overtalelse – en overtalelse, der vil anspore til menneskelige konflikter, for at svække de jordiske kræfter, I har, og svække den menneskelige families stærke side, knække den og gøre den mere modtagelig for overtalelse, for fremmed manipulation og for behovet for fremmed teknologi.
Foreningen af jer må være foreningen af formål, baseret på en større bevidsthed om jeres sårbarhed i rummet og det grundlæggende behov, I har for at etablere et bæredygtigt brug af jeres verden og af dens livsvigtige, men begrænsede ressourcer. Tro ikke, at I kan tage ud i det Større Fællesskab og tage, hvad end I vil derfra. For det Større Fællesskab, som I bor i og som I vil møde, ejes af andre, der er langt mere magtfulde end I er. I må derfor indstille jeres krigeriske natur og tilbøjeligheder, hvis I skal nå denne forening af formål og have viljen og styrken til at modstå fremmed intervention og overtalelse.
Her vil menneskeligt sammenhold måske kun blive smedet under en stor udfordring, for der er for mange forskellige formål og intentioner i jeres verden, for at nationer kan etablere et så afgørende fælles grundlag. Det vil være nødvendighed, der vil drive jer til at forene jer, hvis I nogensinde vil. Det vil være urokkelige og vedvarende behov, der vil drive menneskeheden til at forene sig i sit eget forsvar – forsvar mod sammenbrud indefra og forsvar mod indtrængen udefra.
Der må være dette forenede formål i jeres nationer og i jeres kulturer, ellers vil jeres fremragende ressourcer og talenter ikke blive brugt til at imødekomme jeres store miljø-udfordringer og imødekomme vanskelighederne ved at træde ind i et Større Fællesskab af liv.
Menneskenes fremtid i universet vil i vid udstrækning blive afgjort, ikke kun af fremmed overtalelse eller fremmed indtrængen, men af jeres evne til at skabe et bæredygtigt brug af verden. Her bliver I nødt til at gå ind i en mere moden fase i jeres udvikling. I vil ikke kunne fokusere på vækst og ekspansion, for jeres ressourcer vil begrænse jeres ekspansion og jeres vækst, og universet vil ikke tillade jer at række ud og tage, hvad I har brug for fra andre verdener, udenfor dette solsystem.
Nationer, der er klar over jeres tilstedeværelse, men ikke intervenerer i jeres verden, vil respektere jeres indflydelsessfære, hvis det alene er etableret indenfor dette solsystem. Men udenfor, vil enhver indtrængen i rummet eller ind på territorier eller verdener, der styres eller ejes af andre, blive stærkt modarbejdet.
Nu er der grænser og begrænsninger, og det er nyt for jer, for I har haft vækst og ekspansion så vældigt længe. Men, der er grænser for det. Jeres verden vil sætte grænser for jer, og det Større Fællesskab vil sætte grænser for jer.
Ukendt for menneskeheden er den realitet, at store imperier i universet er sjældne og har en tendens til at være meget ustabile, idet de er ude af stand til at forsyne og opretholde sig selv over lang tid. Enten kollapser de ved deres ydre grænser, eller på grund af ustabilitet i deres kerne. Det er mindre nationer og netværk af nationer, der har kunnet etablere langvarig stabilitet indbyrdes, gennem meget strengt håndhævede regler for handel og kommers, og ved at etablere en større konsensus for gensidigt velvære og gensidig stabilitet.
Derfor er jeres forestillinger om vækst og ekspansion nødt til at ændre sig. For I kan ikke plyndre Jorden, uden at bringe jer selv i en fortvivlet situation, en situation, der i universet let kan tages over af andre. Mens direkte erobring af jeres verden ikke er tilladt i dette område af rummet, har andre nationer lov til at intervenere under to forhold: det første er, hvis det for andre ser ud til, at de indfødte i jeres verden hilser intervention velkommen og ikke modsætter sig den; det andet er, hvis menneskeheden skulle blive virkeligt berøvet og kriseramt. I den anden situation, ville andre nationer frit kunne komme og indtage verden for sig selv og, med deres egne formål for øje, bruge menneskene som en ressource.
Disse to forhold tillader intervention at finde sted i denne region af rummet. Grunden til at erobring ikke er tilladt er, at I bor i en meget befolket del af universet. Forsøg på erobring skaber ustabilitet og konflikter, og ustabilitet og konflikter modsættes af magtfulde nationers netværk, der søger at opretholde stabilitet og sikkerhed for enhver pris, selv på bekostning af deres egen frihed. Det er at træde ind i en mere stabil og bæredygtig tilstand, som alle verdener i universet må søge at nå på et eller andet tidspunkt i deres udvikling.
Derfor er krig i universet, som I forestiller jer det, meget, meget sjælden. Den kan forekomme i u-kortlagte områder, hvor to modstående nationer kan kæmpe om rovet fra en verden eller ressourcer, som begge parter værdsætter. Men i højtudviklede dele af rummet tillades sådanne konflikter ikke. Her må ressourceudforskning og -udnyttelse ske på bestemte vilkår, som ikke genererer krig, konflikter eller ustabilitet mellem de bosiddende nationer i pågældende region.
I den forstand er det Større Fællesskab et andet miljø, end I er vant til. De nationer som I vil støde på, har opnået en bæredygtig tilstand, i det mindste i jeres region af rummet. I u-kortlagte områder kan det være meget mere ustabilt, og konflikter kan bryde ud på dramatisk vis. Men med tiden indser nationer, at krig og konflikter ødelægger ressourcer, og ressourcer er, hvad de må erhverve sig og opretholde. Så, udover magtanvendelse, søges andre metoder til at overtale hinanden. Derfor er overtalelseskunsten og opfattelsesevnerne blevet udviklede i så høj grad, i mange områder i universet. I meget befolkede regioner, kender vi kun til få undtagelser herfra.
Når først nationer indser, at de ikke kan slås med hinanden uden gensidigt tab, vil de indgå samarbejdsaftaler, og disse aftaler vil de over lange perioder overholde meget strengt. Det er disse tilstande I vil møde, når I engagerer jer i jeres lokale univers. Det er grunden til, at jeres hæmningsløshed, jeres aggressivitet og jeres magtanvendelse ses på med sådan foragt og bekymring af etablerede nationer i jeres region. Her vil det ikke tillades, at I udøver sådan aggression udenfor dette solsystem. Denne tilbageholdenhed mellem etablerede nationer tjener til at forhindre aggression og begrænse spredning af krig og konflikter. Det har vist sig at være effektivt i universet og praktiseres derfor.
At være forenet giver jer her styrke, og andre vil se på jer med respekt. Andre nationer vil være langt mindre tilbøjelige til at forsøge at overbevise jer på upassende måder, eller selv på måder, der er tilladte indenfor denne regions love, hvis det er en forenet og skarpsindig race de ser i øjnene. Hvis den menneskelige familie kan etablere en sådan fælles målsætning og få en større uddannelse om livet i universet, som vi giver jer gennem denne række af Briefinger, vil ethvert forsøg på intervention eller overtalelse her være langt vanskeligere. Men, som det er i øjeblikket, har I ryggen til rummet. I er ikke opmærksomme. I ser ikke efter. Og de af jer, der ser efter, ser ofte med øjne, der er overtalt af jeres egne ønsker og præferencer, uden den synets klarhed, der er påkrævet.
I en mere forenet tilstand, vil I bevare jeres ressourcer og dele dem retfærdigt, fordi I vil have indset, at I må etablere en tilstand af stabilitet og sikkerhed. Det, som andre nationer i universet har etableret for at opretholde fred og ligevægt, er det, som menneskene bliver nødt til at etablere i jeres egen verden. Valget her er grundlæggende. Det er det største valg, I vil være nødt til at træffe, og I vil være nødt til at træffe det gentagne gange – at vælge enten krig og konflikter, eller aftaler og samarbejde.
Jeres svindende ressourcer vil hjælpe jer i denne henseende, for hvis en nation i jeres verden søger at blive ved med at være aggressiv og fjendtlig, kan ressourcer nægtes den af resten af verden. Dette er dette, der sker i det Større Fællesskab, hvis en nation bliver aggressiv og fjendtlig, søger at dominere eller overmande andre nationer, søger at erobre territorium eller søger at eliminere sine konkurrenter. En sådan nation vil være nødt til at møde en forenet modstand fra alle andre, der er involveret i pågældende nations handelsnetværk. Det har effektivt elimineret en hel del konflikter i universet.
Så, det er nødvendighed, der driver dette samarbejde. Men menneskene har endnu ikke etableret denne slags aftaler, for I har ikke været nødt til at stå overfor det, som alle fremskredne nationer i universet har måttet se i øjnene – opbrugningen af deres ressourcer.
Det er ressourceopbrugning, der giver muligheden for at skabe en større forening mellem jeres folk. Men ressourceopbrugning kan også føre til konkurrence, konflikter og krig. Der er mange nationer, som vi kender til og har hørt om, som har ødelagt sig selv ved døren til det Større Fællesskab – idet de kæmper om, hvem der vil få dominans, hvem der vil få rigdom, og hvem der vil have fortrinsret i deres egen verden.
Foreningen af en race må etableres før eller senere. Det kan gøres, enten gennem underkastelse og dominans, eller gennem konsensus og visdom. Også dette repræsenterer et grundlæggende valg. Desværre har de fleste nationer, som vi kender til, og helt sikkert de fleste nationer i denne region af rummet, valgt den førstnævnte mulighed, idet de har valgt folks underkastelse og herredømmet over deres folk, for at etablere en målrettethed og for at knuse protest. Frie nationer, som er så sjældne i universet, har valgt konsensus og visdom som deres altoverskyggende behov og vægtlægning.
Når I, som menneskehed, står overfor jeres svindende ressourcer og ødelæggelsen af jeres verden, vil I være nødt til at træffe denne afgørelse, såvel som hvilken form for forening, I vil etablere. Hvis ikke I etablerer forening, vil I simpelthen ødelægge de resterende ressourcer og i høj grad begrænse menneskehedens evne til at leve i denne verden.
Andre racer ønsker ikke at se dette ske, og derfor er en del af det, de lægger vægt på med intervention, at forhindre ødelæggelsen af det naturlige miljø, som de anser for at være langt mere værd end den menneskelige tilstedeværelse her. Dog må I forstå, at de racer, der konkurrerer om adgang til denne verden, ikke ønsker at tilintetgøre den menneskelige familie, for de har brug for jer, som deres forbindelser til at arbejde i denne verden. De er ude af stand til at leve i denne verden, ude af stand til at leve i dens miljø, ude af stand til at stå overfor den biologiske fare med dens talløse organismer. Racer, der har udviklet sig i sterile miljøer, kan ikke leve i verdener som jeres, uden enorm fare og uden den store risiko for at forurene, ikke blot sig selv, men også deres hjemverdener med fremmede biologiske agenser, som de ikke har immunitet overfor, og som deres medicin endnu ikke er udviklet til at modvirke.
Derfor er menneskeheden værdsat af intervenerende racer – værdsat som arbejdsstyrke, værdsat som nogle, der kan arbejde i verden til fordel for fremmede magter. Men denne fordel vil ikke være jeres, og skulle I miste jeres frihed til fremmed Intervention og overtalelse, ville det liv, som dette ville skabe for jer, være virkeligt tragisk og ulykkeligt.
I det Større Fællesskab har alle fremskredne nationer stået overfor problemet med ressourceopbrugning. Som følge heraf lægges den altoverskyggende vægt på ressourceanskaffelse og stabiliteten og bæredygtigheden ved ressourceanskaffelse. Nationer, der har avanceret teknologi, som kræver ressourcer udefra, bliver ekstremt afhængige af at bevare adgangen til disse ressourcer og af at etablere fredelige og diplomatiske forbindelser til dem, der leverer disse ressourcer.
Her gør avanceret teknologi én endnu mere sårbar overfor fremmed overtalelse og kontrol. Hvis man har brug for sjældne elementer, som kun findes i fjerntliggende områder, eller som kun bestemte racer besidder, må man imødekomme disses behov, krav og præferencer, for at være så privilegeret, at modtage disse ressourcer. Konkurrencen om disse ressourcer vil være intens. Dette gør en hvilken som helst nation, der har sådanne behov, sårbar, med stor risiko for ustabilitet og endda kollaps. Hvis teknologien og samfundets struktur er afhængig af udenlandsk produktion og udenlandske ressourcer, er den sårbar.
Det er denne sårbarhed, menneskeheden må søge at undgå. Vær ikke tåbelig ved at tage imod gaver fra dem, der besøger jeres verden. Lad jer ikke overbevise om, at I må have denne udenlandske teknologi til gavn for jer selv. Hvis I accepterer sådanne ting, gør I jer selv sårbare. Nu, hvor I er ude af stand til at forsørge jer selv, bliver I nødt til at opfylde de betingelser, der stilles, af dem, der er blevet jeres leverandører.
Her sammenflettes frihed og enven til at forsyne sig selv. Hvis man ikke er selvforsynet, vil man ikke være fri. Selv hvis man kunne få adgang til de ressourcer, som man havde vænnet sig til, fra andre, og som man har opbygget sit nye samfunds infrastruktur op omkring, ville man miste sin frihed. Man vil miste en hvilken som helst indflydelse, man har, på hvordan man vil interagere med andre og de vilkår, der vil være forbundet med dette engagement.
Dette repræsenterer en essentiel forståelse, som man må have, når man nærmer sig det Større Fællesskab. Acceptér ikke nipsgenstande fra rummet, for man underminerer sin frihed i processen. Intet virkelig stort vil blive givet menneskeheden i denne henseende, af dem, der intervenerer i jeres verden. De søger at skabe afhængighed og hang. Det giver dem magt og indflydelse, selv med deres lille antal, over en meget større menneskelig familie, der er intetanende, og som let kan overtales.
At introducere nye kraftkilder i jeres verden ville gøre jer afhængige af dem, der er her for at drage fordel af verden, med deres egne formål for øje. Menneskeheden har endnu ikke opnået tilstrækkelig samlethed til udelukkende at bruge sin teknologi til gavnlige formål. I har ikke brug for kraftigere våben nu. I har ikke brug for mere destruktive våben. Brugen af våben i rummet er så begrænset. Det er ikke sådan, I vil opnå fordele eller beskyttelse i det Større Fællesskab. At lære dette repræsenterer en mere moden fase af menneskehedens udvikling. Her vil det være overtalelse og opfattelse, frihed og en dybere Kundskab, der vil sikre jeres velbefindende, ikke brugen af magt.
Nationer i jeres region af rummet har sikkerhedsstyrker og kan samle en stor militær styrke, men det er kun for gensidigt forsvar af deres handelsnetværk. De har indset, at de ikke kan overmande hinanden med magt, og derfor søger de at påvirke hinanden gennem overtalelse og tanke. Dette repræsenterer et mere modent brug af magt i universet og en ny læringstærskel for menneskeheden.
Jeres hæmningsløse brug af jeres verdens ressourcer og jeres tillid til, at teknologi vil redde jer fra konsekvenserne heraf, repræsenterer to meget tåbelige og skadelige forfølgelser. Hvis I skal forblive frie, bliver I nødt til at opretholde jer selv med det, I har i denne verden. Selv jeres allierede i universet vil ikke kunne opretholde jer på afstand, for det kan de ikke. De vil ikke forføre jer til at blive afhængige af deres teknologi eller af deres udenlandske regeringsførelse, for de repræsenterer frie nationer og ikke dem, der søger at drage fordel af og udnytte svagere nationer som jeres.
I må betragte jeres verden som jeres opmagasineringssted for føde, vand og energi og alle de ting, som I, både nu og i fremtiden, har brug for. Hvis I opbruger disse ting, vil det gå nedad bakke, og alle de fremskridt, I har gjort, vil gå tabt. Selv jeres teknologiske potentiale vil ikke kunne realiseres i lyset af så stor social opløsning. Det vil gøre jer sårbare for en af de store anledninger, der gives andre over en svag og fejlslagen race, en anledning, der er tilladt at benytte sig af i det Større Fællesskab. Denne mulighed anses for at være en måde at redde en planets ressourcer på fra dens oprindelige races overudnyttelse, hvilket er tilladeligt, givet den etik og de regler for engagement, der eksisterer i denne del af galaksen.
Det er ikke menneskehedens undertvingelse eller undergang, vi ønsker at fremme, men derimod dens styrke, dens forening og opfyldelsen af dens store potentiale i universet. Dog må visse ting forstås. Teknologi alene vil ikke redde jer fra ressourceopbrugning, og ressourceopbrugning vil annullere jeres teknologi. I må over tid, med konsensus og samarbejde, etablere et bæredygtigt brug af jeres verden – vedligeholde dens biologiske mangfoldighed, dens atmosfæres kvalitet, dens vandkvalitet, og kvaliteten af dens jorde og landområder.
Modgang vil hjælpe jer med at komme overens med disse ting og se nødvendigheden af dem. Men modgang kan også annullere jer og sætte ødelæggende kræfter i gang, som vil være meget svære at stoppe.
Jeres allierede i universet er meget bekymrede over dette. Givet jeres transmissioner ud i rummet, har de set potentiale herfor. De kender den vej, som de fleste racer følger, med opbrugningen af deres verdens ressourcer, de uundgåelige resultater af denne opbrugning og det resulterende tab af deres suverænitet og kontrol til andre nationer. Det er denne vej, som de fleste nationer har taget. Konsekvenserne er forudsigelige og er i det store og hele de samme.
I dette øjeblik i universet anser de større magter, som er opmærksomme på jer, jer for at være hæmningsløse og destruktive. Selvom de ikke selv intervenerer i jeres verden, vil de tillade andre uafhængige kommercielle kræfter at forsøge at få adgang her. Skulle denne adgang opnås og opfyldes, og skulle autoriteten blive flyttet fra den menneskelige familie til andre, vil disse større magter træde ind for at drage fordel af situationen.
Meget afhænger af jeres forståelse og opfattelse og af den selvforsyning, I kan etablere og opretholde i jeres verden. Hvis jeres folk er enige om at leve enkelt, at dele ressourcer og at indskrænke jeres befolkningstal med etiske metoder, vil I kunne etablere en større stabilitet og selvforsyning. Så vil de større magter i jeres region ikke se på jer med samme tilbøjelighed til intervention, men vil være nødt til at respektere jer som et forenet folk, der ikke kan erobres ved subtile kræfters brug.
At være forenet giver jer styrke, men også respekt i det Større Fællesskab. Selvom forsøg på at bringe jer ind i handelsnetværkene vil fortsætte og være overbevisende, ville intervention, som den, der finder sted i verden i dag, sandsynligvis ikke blive forsøgt. Men i jeres splittede og konfliktfyldte tilstand, finder en sådan Intervention sted og skrider fremad. Den vil søge at flytte autoriteten over verden til fremmede kræfter, med menneskelig deltagelse og støtte. Den vil søge at bruge den menneskelige familie. Den vil søge at opnå de store fordele, som denne verden byder på, med sine enorme biologiske ressourcer, ved at bruge menneskelig arbejdskraft og samarbejde.
Det er kendt for os gennem jeres transmissioner og gennem vores egne observationer af jeres verden, at nogle mennesker tror, at andre racer let ville kunne komme og stifte en koloni i verden og etablere sig her, ved hjælp af deres avancerede teknologi. Men i betragtning af den biologiske fare, som jeres verden udgør for de besøgende, er dette ikke let og er aldrig blevet fuldført med succes. Faktisk har jeres verden magten til at inficere og tilintetgøre hele racer i jeres lokale univers, givet tilstedeværelsen og mangfoldigheden af dens biologiske agenser. Andre racer har gjort deres verdener golde og, i mange tilfælde, blottet for næsten alle oprindelige livsformer. De har ringe eller ingen immunitet overfor smitte.
Jorden kan da både ses som et stort aktiv og som en enorm smittekilde. Den ses på begge disse måder af alle racer, som kender til jeres tilstedeværelse og som erkender betydningen af jeres verden og af menneskenes forfatning.
Det tredje krav er behovet for ekstrem diskretion. For at være en fri race i et nabolag fyldt med racer, der ingen frihed har og ikke ønsker opmuntring til frihed, må I være ekstremt diskrete. I må for disse verdener etablere jer selv som en ikke-truende tilstedeværelse. I må ikke på nogen betydelig måde handle med dem. Og I må ikke tillade dem at besøge jeres verden og granske jeres adfærd.
Reglerne for engagement i denne region af rummet vil give jer disse rettigheder, hvis I kan demonstrere en forenet hensigt og et forenet formål ved at etablere og vedligeholde jeres grænser til rummet. Magtfulde nationer anerkender en anden magtfuld nation. De lader sig ikke overtale af andre former for tilskyndelser. For dem er magt ressourcer, og ressourcer repræsenterer ikke kun rigdom, men overlevelse. For nu har deres avancerede teknologi gjort deres overlevelse sværere at opretholde og deres ressourcer sværere at anskaffe.
Det er så anderledes end den måde, som verdens folk ser på disse ting. De tror, at verden er der for at blive plyndret, og når først verden er plyndret, er universet der for at blive plyndret, og på det tidspunkt tror de, at de vil have teknologien til at plyndre det. Men I kan ikke plyndre universet. Mange har prøvet, og alle har fejlet.
Så jeres diskretion bliver afgørende vigtig. I bliver nødt til at lære at kommunikere, uden at sende kommunikationen ud i rummet. Selv jeres regeringers mest hemmelige engagementer sendes i mange situationer ud i rummet, og kan let opfanges af dem, der har fået kendskab til jeres sprog og jeres tendenser. For verden er blevet iagttaget længe af alle de magter, der er i jeres nærhed.
De, der søger at opnå fordele her, har ventet på, at I fik bygget en infrastruktur, som de kunne bruge, og nu forsøger de at overtale jer til at give dem magtens tøjler og gøre jer afhængige af deres teknologi og af deres teknologis kilder.
Denne tilgang kræver tid og tålmodighed, men det er sådan, nationer får kontrol over andre nationer. Det har vist sig at være den mest effektive måde at udvide sin indflydelsessfære og magt på, især i meget beboede dele af universet som denne.
I ønsker ikke at være åbne for universet. I ønsker ikke at afsløre jeres aktiviteter, jeres konflikter, jeres vanskeligheder, jeres forhåbninger, jeres planer og jeres mål, for dem, der observerer jer. Jeres allierede forstår dette, for de har været nødt til at opretholde megen hemmelighedskræmmeri, med hensyn til deres tilstedeværelse i universet og deres engagementer med andre nationer. Kun de nationer, der er frie, kan omgås hinanden mere frit, men selv her er deres engagement begrænset, og der lægges stor vægt på beskyttelsen af det.
I kender ikke til den store ulempe, I skaber for jer selv, ved at sende jeres kommunikation ud i rummet. Det er problemet med at leve på jeres verdens overflade, hvor alt kan observeres. Mange fremskredne nationer i universet har af denne grund valgt at leve under jorden, og nogle har af nødvendighed valgt at leve under jorden, for hvis jeres planets klimasystem forstyrres, bliver livet på overfladen vanskelig, hvis ikke umulig. At bo under jorden har mange fordele. Diskretion er en af dem. Men det er ikke jeres situation nu, så I bliver nødt til at finde andre måder at være diskrete på.
Jeres verden overvåges. Jeres regeringer overvåges. Jeres konflikter overvåges. Jeres handel og kommers overvåges. Jeres tendenser overvåges, både af jeres allierede og af dem, der vil forsøge at udnytte jer.
Skulle I i fremtiden opnå en større forening, og skulle I blive i stand til at opretholde brugen af jeres verden, vil udviklingen af denne diskretion være afgørende. For indiskretion udnyttes altid i naturen. Den gør altid én sårbar i naturen, og universet er grundlæggende et naturligt miljø.
Der er grænser for teknologi. Der er grænser for at rejse. Der er grænser for, hvad nogen som helst kan gøre med maskiner. I har endnu ikke nået disse grænser, men de eksisterer. Der er ældre racer i jeres nabolag, som har nået disse grænser, og det er derfor, de søger at bruge magt i det mentale miljø og at udvikle denne magt, både til deres eget forsvar, og for at udnytte de muligheder, der måtte findes indenfor deres indflydelsessfære og indenfor deres lokale regioner i rummet.
Ultimativt bør ingen udefra vide, hvad der foregår i jeres verden, ikke engang jeres allierede eller potentielle venner. De vil respektere denne diskretion. De vil forvente den, og de vil forstå den.
Dette vil kræve en meget anderledes tilgang til den måde, I lever på og den måde, I kommunikerer på. Det er helt klart ikke passende at transmittere, som I gør. Af samme grund vil jeres videnskabsfolk, der lytter efter transmissioner fra universet, ikke høre særlig meget, for ingen fremskreden nation transmitterer på denne måde. Diskrete informationer sendes. Diskrete kommunikationskanaler etableres og benyttes i høj grad, men generelt transmitterer man ikke af netop de årsager, vi beskriver.
Så, de tre krav frihed stiller, er alle uopfyldte af den menneskelige familie på dette tidspunkt. I er ikke forenede og står overfor risikoen for større splittelse og flere konflikter mellem jeres folk og nationer. I ødelægger hastigt jeres selvforsyningsevne i jeres verden. Og I er næppe diskrete, og transmitterer jeres styrker og svagheder ud til alle, der gerne vil høre.
Følgende tre områder repræsenterer derfor det primære fokus for menneskehedens avancement: etableringen af menneskelig forening og samarbejde baseret på nødvendighed; ophøret af overforbruget af verden og vedligeholdelsen af dens ressourcer og alt det, det vil indebære, med hensyn til, hvordan folk lever, og hvordan folk interagerer indbyrdes i jeres verden; samt udviklingen af diskrete kommunikationskanaler – både via en dybere bevidsthed og med teknologi.
Dette er de tre store behov, menneskeheden har, ikke kun for jeres eget velværes og jeres fremtids skyld i denne verden, men også for at give jer muligheden for at etablere ægte frihed og forening i det Større Fællesskab.
Ethvert bidrag du, som individ og del af den menneskelige familie, kan yde i denne henseende, er af livsvigtig betydning for i fremtiden at give menneskeheden en større frihed og større løfte.