Syvende Briefing: Spørgmål og Svar
~
“Hvordan adskiller I jer fra de kræfter, der intervenerer i verden i dag?”Vi repræsenterer de frie racer i jeres region af rummet, som stadig værdsætter individuel frihed og som har holdt sig ude af de større handels- og kommersnetværk dannet af nationer, der, skønt magtfulde, ikke ærer individuel frihed og ikke anerkender Kundskabens kraft i individet som en velsignelse og som en fremragende ressource.
Vi kommer her ikke for at intervenere, men for at dele vores visdom og perspektiv, som menneskene har brug for nu, for at fortsætte med større vished og større styrke og forståelse i sit engagement med livet i universet. I kan ikke selv give jer denne uddannelse. Den kan ikke læres på jeres universiteter eller undervisningscentre. Derfor må den gives til jer af andre, der værdsætter jeres tilstedeværelse i universet og som ikke ønsker at se jer falde under fremmede magters overtalelse og dominans.
Så, vores hensigt er helt anderledes end Interventionens. Vores respektive samfund er helt anderledes. Vores fokus og vores visdom er helt anderledes. Så, hvis du kan forstå, at menneskeheden må forene sig og samle sin egen styrke og visdom, uden fremmed kontrol, vil du forstå, hvorfor vi ikke intervenerer i verden, men i stedet kun tilbyder vores visdom, perspektiv og vejledning, som I kan bruge, eller lade være med bruge, efter eget valg.
~
“Hvad vil Interventionen her på Jorden?”Interventionen søger at få kontrol over denne verden og denne verdens folk. Den gør det ikke kun for at opfylde sine egne mål om rigdom og ressourceerhvervelse, men for at tjene større magter, som i hemmelighed vil bruge Interventionen til at få kontrol over verden. Disse større magter vover ikke at komme til verden, som Interventionen gør nu, men de vil bruge disse mere skruppelløse kræfter til at nå deres egne mål om indflydelse og erhvervelse.
Interventionen ønsker en medgørlig menneskehed. Den ønsker ikke en oprørsk menneskehed, for den ville den ikke kunne styre. Interventionen ønsker, at menneskeheden med god vilje skal arbejde – ved at tro på dens mål, dens principper og dens løfter. De er selvfølgeligt falske og vildledende, og det ville være den alvorligste af alle fejl, hvis menneskeheden skulle følge disse mandater.
Forstå derfor, at I nu har konkurrence fra universet – konkurrence om denne verdens værdi og ressourcer, dens strategiske position og de ting der, udenfor menneskeligt kendskab, i hemmelighed er skjult her, som er af enorm værdi for de racer i universet, som kender til dem.
Fra nu af og fremover bliver I nødt til at forsvare jeres verden mod intervention og overtalelse, overtalelse, der kan være meget stærk og have stor indflydelse. Disse kræfter blev brugt i vores verdener, til stor skade for vores folk, og vi måtte kæmpe og slås for at genvinde vores frihed og afværge disse påvirkninger og holde dem udenfor vores distrikter. Det er prisen i universet, hvor frihed er sjælden.
Frihed kræver årvågenhed. Frihed kræver stor omtanke og stor dømmekraft. Menneskeheden må udvikle disse færdigheder og disse egenskaber, hvis den skal overleve i et mangfoldigt og indflydelsesrigt univers, hvis den skal blive ved med at være fri og selvbestemmende midt mellem andre magtfulde kræfters tilstedeværelse.
~
“Er nogen af de besøgende til gavn for menneskeheden?”Ingen, der besøger jeres verden nu eller i nyere tid, er til gavn for menneskeheden. De repræsenterer alle konkurrerende kræfter, der kappes om magt og indflydelse her. De er alle del af Interventionen, som består af mere end én race. Hvis du kunne forstå jeres situation mere indgående, ville du erkende, at intervention, i en hvilken som helst form, er skadelig for menneskeheden, og at en sådan intervention udføres for egne interesser, for at opnå kontrol og få dominans.
Ingen sand allieret af menneskeheden ville være i verden og forsøge at manipulere menneskelig bevidsthed, forsøge at få kontrol over menneskelig adfærd, forsøge at styre den menneskelige skæbne, med sine egne mål for øje.
Derfor står I i en utvetydig situation. I har ikke byrden ved at måtte forsøge at skelne ven fra fjende, blandt dem, der intervenerer i verden. Det ville være meget svært for jer at gøre, givet de overtalelseskræfter, som er lagt over menneskene på dette tidspunkt.
I har den fordel, at I står overfor en klar og utvetydig situation. De, der besøger jeres verden, er her for at manipulere og bedrage. De føler, at deres mål er korrekte, og at de i højere grad end jer kan styre menneskeheden på en gavnlig måde. Men det er i overensstemmelse med deres værdier, som ikke på nogen måde værdsætter individuel frihed og heller ikke værdsætter den menneskelige naturs større kvaliteter eller menneskehedens resultater.
~
“Vil nogen fra rummet komme og redde menneskeheden?”Ingen vil komme og redde menneskeheden, og de, der hævder at være her med dette formål, repræsenterer selve Interventionen. Hvis menneskeheden nogensinde skal blive stærk og selvbestemmende i universet, må den redde sig selv. Det, den har brug for fra andre racer i universet, er den slags visdom og vejledning, som vi giver gennem disse serier af Briefinger. Det er dette, som ethvert andet samfund i universet, der bekymrer sig om menneskenes fremtid og frihed, kunne give til en verden, hvor en splittet menneskehed kæmper med sig selv, ødelægger sin verden og underminerer de tre grundlæggende gennemførelser, der er nødvendige for frihed: forening, selvforsyning og diskretion.
Tænk ikke, at andre vil komme her og redde menneskeheden, for de vil komme her for at redde verden for sig selv, og menneskene vil blot være en ressource, de vil bruge, for at nå deres egne mål. Vær ikke tåbelig og naiv. Tænk ikke, at andre racer ville bruge energi og investere sig selv i så høj grad, bare for at sikre jeres frihed, for en sådan investering må være med deres egne formål for øje. Dette kræver omhyggelig eftertanke og overvejelse fra jeres side, en meget nøgtern tilgang og en større objektivitet.
~
“Hvis erobring ikke er tilladt i denne region af rummet, hvordan kan en Intervention så finde sted og lykkes?”Erobring er ikke tilladt i denne region af rummet, så andre metoder søges, ved at tilskynde, ved at tilbyde teknologiske gaver og ved at overbevise en indfødt race om, at den alene ikke kan styre sig selv eller sikre sin egen fremtid. Det er de samme overtalelser, som menneskeheden lægger på sig selv, med sine kommercielle og politiske overtalelser.
Menneskeheden har en højere skæbne og et større potentiale. Menneskeheden kan etablere et bæredygtigt brug af denne verden. Den kan etablere denne sikkerhed og stabilitet, men den bliver nødt til at gå meget anderledes til værks, end den gør nu. Ellers vil den tænke, at andre vil komme for at give den gaver, for at løfte dens videnskab og teknologi, for at vise den, hvordan man lever i fred.
Men det er her I er sårbare og let falder under fremmed overtalelse. For sådan en fred eksisterer ikke blandt dem, der intervenerer i verden. Og der er ingen gratis energi i universet, der virkelig er gratis.
De vil komme for at udnytte jer og drage fordel af jeres forventninger og af jeres naivitet. Derfor må I være meget på vagt her og meget forsigtige. Det er disse overtalelseskræfter og påvirkningskræfter i det mentale miljø, der vil have så stor en indflydelse på menneskelig tænkning, menneskelige forventninger og menneskelige følelser.
Her stiller du dig enten tilgængelig for en sådan overtalelse, eller du erkender, at du bliver nødt til at modstå den. Her vil den måde, hvorpå menneskeheden griber dette an, gøre hele forskellen, for i sandhed kunne en lille ikke-militær styrke få overtaget i verden, uden brug af magt. Den kunne gøre det med overtalelseskunsten og ved at tilbyde de indfødte noget, som de indfødte tror, de gerne vil have. Sådan er indfødte folk op gennem menneskehedens historie blevet forført af andre intervenerende magter. Nu står I selv overfor intervention fra universet, hvis overtalelse er meget mere sofistikeret og meget mere kraftfuld. Hvis du befinder dig i nærheden af dem, kan de kontrollere din tænkning, dine følelser og det, du opfatter. Det er denne indflydelsesmagt, de har i det mentale miljø.
Du kan modstå denne kraft på grund af tilstedeværelsen af Kundskab i dig selv, den Kundskab, som Skaberen af alt liv har lagt i dig. For den kan ikke overtales. Den kan ikke bedrages. Og den kan ikke korrumperes. I bliver nødt til at få adgang til denne større Kundskab, hvis I skal forblive frie og udvikle visdom og modenhed i det Større Fællesskab.
~
“Hvilken rolle, hvis nogen, spiller vores regeringer med hensyn til at assistere Interventionens aktiviteter?”Nogle regeringer har assisteret Interventionen blot for at finde ud af, at den arbejder imod dem, og at den er bedragerisk og utroværdig. Store regeringer i verden i dag har haft kontakt tidligere og har indgået bestemte aftaler, for at tillade Interventionen at fungere her, til gengæld for visse former for teknologi. Men dette har givet adgang til en meget farlig indtrængen i den menneskelige verden og i det menneskelige samfund. Dens indflydelse er betydelig og er rettet mod de personer, der anses for at være de mest medgørlige og letteste at overtale.
Men i den seneste tid er der sket et omslag, for at påvirke dem i lederstillinger i kommers, for de er ikke ansvarlige overfor offentligheden. De er ikke valgt og bliver i det store og hele ikke erkendt af den menneskelige befolkning. De samler enorme formuer, og de hævder ikke at have mange skrupler, sådan som jeres folkevalgte kunne proklamere. De kan arbejde i hemmelighed, med meget lidt ansvarlighed overfor nogen.
Så, der har været en ændring i det som Interventionen lægger vægt på, for at bevæge sig hen mod individer i lederstillinger i kommers, især med henblik på ressourceanskaffelse og distribution. For disse individer har stor magt på disse arenaer og er meget lettere at overtale. Jeres folk ved ikke, hvad der foregår i jeres midte.
~
“Modsætter nogen af verdens regeringer sig Interventionen?”Ja, USA og Rusland modsætter sig Interventionen. Det er en af grundene til, at de har indstillet deres konkurrence, der var så ødelæggende i mange årtier. Nu er de mere samarbejdsvillige, for de indser, at de har brug for hinanden for at få succes med at afbøde virkningerne og den overtalelse, der bliver kastet over menneskeheden.
Nu er der mindre regeringer, der assisterer, men primært er det disse to større magter, der har så stor militær styrke og er så overbevisende i verden. Det er dem, der var faldet under de fremmedes bedrag, og nu er det dem, der har vendt sig mod Interventionen. Det er grunden til, at vores kontakt på Jorden, Marshall Vian Summers, kan tage imod denne information og kan tage imod vores Briefinger og råd, uden frygt for regeringens undertrykkelse.
Han bliver overvåget, er vi sikre på, selvom vi ikke kan sige i hvilket omfang. Han yder ikke kun en tjeneste til verdens befolkninger, men også til de regeringer, der kender til Interventionen, og som nu modsætter sig dens tilstedeværelse og dens aktiviteter i verden.
~
“Menneskelige videnskabsfolk siger, at ingen kan rejse hurtigere end lysets hastighed. Så, hvordan er det muligt, at Interventionen kan komme her, eller at I kunne komme her?”Denne antagelse er afgjort en, der begrænser menneskelig forståelse. Hvis man ikke kunne rejse hurtigere end disse hastigheder, kunne man slet ikke rejse i rummet, og der er måske mange, der stadig tænker, at det er en barriere, som ikke kan overgås.
Endda inden der var nogen menneskelige civilisationer i verden, fandt rumrejser sted i et meget stort og sofistikeret omfang. Man kan rejse hurtigere end lysets hastighed og modvirke dens virkning på tid og aldring, og dette er praktiseret meget længere end nogen menneskelig civilisation.
Men at rejse foregår ikke så hurtigt, som du måske tænker eller forestiller dig. Det tager stadig tid at rejse mellem solsystemer – nogle gange, i jeres vurdering og tidsramme, dage og uger eller endda måneder, afhængigt af den afstand, man skal tilbagelægge. Det vil selvfølgeligt være forbløffende hurtigt i forhold til jeres forestillinger, men I kravler stadigt fremad i et langsomt tempo, mens andre nationer har været engageret i handel, kommers og rejser i hundredtusindvis af jeres år, selv i jeres region af rummet.
I bor ikke i en nyudviklet del af universet. Denne region har en lang historie, og også længere end vi kan redegøre for – en historie med tidlig krig, besejring og konflikt. Dette er overtaget af en større forening, et stort handelsnetværk og et stort kontrolnetværk – som har undertrykt krig og konflikt, men som også har undertrykt frihed og selvbestemmelse blandt dets deltagende nationer.
Derfor må du tænke på, at denne barriere, kaldet lysets hastighed, er noget, som menneskeheden i en fjern fremtid vil kunne overvinde. Den vil selv på egen hånd finde en måde at gøre dette på. Men den kan bestemt ikke holde fast ved, at en sådan grænse er definerende. For vi er kommet for at være nær Jorden, og nu er vi langt væk fra Jorden, og Interventionen er kommet for at intervenere i verden, hvilket den nu gør i endnu højere grad for hvert år, der går. Handel og kommers finder sted i mange regioner i galaksen, og, kan vi kun antage, også i andre galakser. Så tænk aldrig, at teknologi i universet er begrænset af menneskelig forståelse og resultater.
~
“Hvornår vil menneskeheden kunne rejse udenfor dette solsystem?”I kan muligvis rejse udenfor dette solsystem indenfor de næste to århundreder, men vi siger “kan muligvis”, fordi I bliver nødt til at se den store miljøforandring, der finder sted i jeres verden, i øjnene, en miljøforandring, som har magten til at underminere menneskelig civilisation. Og I må også se konsekvenserne af Intervention i jeres verden i øjnene, en Intervention, der kunne bemægtige sig menneskelig autoritet her og placere menneskene under fremmed kontrol og dominans. Hver enkelt af disse to begivenheder kan ændre menneskelig skæbne fuldstændigt, kvæle og kontrollere menneskenes præstationer og deres skæbne, som et frit og selvbestemmende folk i universet.
Så, der ligger store farer foran jer nu, og derfor er vores Briefinger så vigtige, og derfor er vi blevet kaldet af større Åndelige Kræfter, for at komme nær Jorden og levere vore budskaber, til en værdig verden og et værdigt folk.
~
“I taler om, at individuel frihed er sjælden i universet. Hvordan kan det være?”Frihed er svær at dyrke. Den kan være uregerligt og uorganiseret. Den kan føre til farlige individuelle påstande. Den kan få katastrofale konsekvenser, hvis den ikke styres viist og samvittighedsfuldt. Det er meget lettere for nationer at udøve kontrol og at skabe autoritet over deres folk og samfund. Det er derfor, de fleste nationer vælger denne nemmere og mere formålstjenstlige vej, selvom den fører til et langt mindre produktivt og kreativt resultat.
Frihed er svær at dyrke, selv på individuel basis. Den forlanger ansvarlighed. Den forlanger bevidsthed. Den forlanger viis styring og rådgivning. Den forlanger en viis ledelse og en villig og uddannet befolkning. Disse ting er alle meget udfordrende at etablere, og derfor vælger mange nationer den alternative vej til stabilitet.
Vi mener dog, at vejen til individuel frihed fører til en stærkere nation og til større kreativitet og større resultater blandt dens borgere, til alles fordel. Vi tror på, at undertrykkende samfund, selvom de kan være almindelige i universet, ikke har denne kreativitet og ikke kan drage fordel af den visdom og det højere formål, som hver enkelt person bærer. Derfor er deres præstationer begrænsede, og de har en tendens til at kopiere hinanden, for de er ikke kreative. Ny teknologi, ny visdom og nye måder til kreativ social regeringsførelse er ikke etableret i disse nationer. De er konservative, og de modsætter sig progressiv tænkning og progressive resultater.
Her må menneskeheden se, at den har én af to veje at følge, med henblik på at skabe større sikkerhed og stabilitet i verden. Den vil enten skabe et undertrykkende regime, der vil håndhæve orden og kvæle individers kreativitet og frihed. Eller den vil vælge den vanskeligere vej, at etablere et friere, mere kreativt og mere produktivt samfund.
Det er vores håb og ønske, at menneskeheden vil vælge frihedens vej og oparbejde den frihed, som den allerede har grundlagt i mange dele af verden. Der er selvfølgelig lang vej endnu, og det er ikke en let opgave. Men nu, med udsigten til svindende ressourcer i verden og tilstedeværelsen af intervenerende, manipulative kræfter, ser menneskeheden en stor udfordring i øjnene i denne henseende.
I universet kan I aldrig tage jeres frihed for givet. Frihed er et privilegium og ikke blot en rettighed.
~
“Hvad ville der ske med jer, hvis I blev fanget af Interventionen, og ville der være konsekvenser for jeres egne verdener?”Skulle vi blive fanget af de intervenerende styrker, ville vi blive tortureret og udsat for grusom straf, med henblik på at trække enhver information, vi måtte have, ud af os. Vores hjemverdener ville blive opdagede, og der ville blive lagt et stort ydre pres på vores nationers ledere angående vores tilstedeværelse og indflydelse her i verden. For vores verdener har fastlagt aftaler om ikke-indblanding i regioner udenfor vores egne, og det er det, der giver os vores autonomi, en autonomi, der altid er skrøbelig og under granskning for revisionsmuligheder.
I henhold til vores aftaler har vi ikke tilladelse til at være i nærheden af jeres verden og give disse råd, selvom vi ikke direkte intervenerer. Men vi befinder os i nærheden, og vores formål er ædelt og værdigt og styret af en større Kilde. Men vi ville afgjort blive tortureret og tilintetgjorte, de af os, der er samlet med dette formål. Og vores verdener ville blive granskede og komme under et enormt pres, og vores kontrakter, der garanterer vores autonomi, ville blive truede og udfordrede.
Det ville være meget alvorligt for vores ledelser. Derfor handler vi i største hemmelighed. Derfor beskriver vi ikke, hvordan vi ser ud. Og derfor opgiver vi ikke vores navne, beskriver ikke vores verdener eller fortæller jer, hvor vores verdener ligger. Det er af største vigtighed for os, at disse ting forbliver hemmelige. Vi har ikke engang afsløret dem for vores kontakt her på Jorden. Det vil vi heller ikke gøre. For ethvert menneskeligt sind kan forstyrres, og et sinds forståelse kan trækkes ud af de kræfter, der intervenerer i verden nu.
Derfor må I forstå vigtigheden af diskretion. Derfor er diskretion én af de tre ting, der kræves, for at grundlægge og bevare frihed i universet: forening, selvforsyning og diskretion. Med bensyn til at lære om magten i det mentale miljø, er I kun ved begyndelsen. I er kun lige begyndt at lære om, hvordan andre racer kan få adgang til menneskelig visdom og forståelse. I er kun lige begyndt at indse i hvor grad jeres frihed må vogtes og beskyttes, hvis den skal bevares i et univers, hvor frihed er sjælden.
~
“Briefingerne slår fast, at Interventionen fremmer menneskelige konflikter. Hvordan gør den det? Kan I give os et eksempel på, hvad I har set indtil nu?”Man skal blot fremme religiøs ekstremisme og nationalisme og overbevise ledere og besnærede enkeltpersoner om, at andre folk repræsenterer deres fjende og en trussel. Man behøver blot at projicere billeder af åndelige helgener og udsendinge, der proklamerer behovet for at overvinde modstandere. Det er sådan Interventionen kan fremme konflikter i verden. USA’s engagement og dens krig i den irakiske nation er et meget godt eksempel på, at ledere bliver overtalt til at gøre noget, der er fuldstændig tåbeligt, og engagerer sig i en genstridig konflikt, uden et sikkert udfald, og forpligter så meget af dens ressourcer, risikerer endda verdensopinionen, idet den engagerer sig på denne måde. Andre nationer, især nationer, der er magtfulde og indflydelsesrige, vil, gennem Interventionens overtalelse, blive engageret på denne måde – for at mindske deres magt, mindske deres indflydelse, mindske deres egne folks moral og mindske deres økonomier. For Interventionen har brug for, at det går nedad bakke for menneskeheden, for at kunne præsentere sig selv som virkelig nyttig for menneskelig skæbne.
Derfor vil Interventionen søge at svække de stærkeste magter, at forringe deres indflydelse i verden og skabe en overordnet situation, hvor Interventionen vil blive anset for virkelig værdifuld, og dens råd og dens vejledning lyttet til og fulgt.
“I peger også på, at Interventionen pacificerer folk. Hvordan kan den pacificere folk og dog fremme menneskelige konflikter?”Interventionen pacificerer bestemte befolkningsgrupper – de unge, de uddannede, de, der har åndelige tilbøjeligheder, de, der ikke kunne opmuntres til at føre krig eller konflikter mod andre. De, der kunne blive de største udsendinge for Interventionen, vil blive pacificeret og dirigeret. De vil tro på den nye ledelse. De vil tro, at Interventionen er her for at redde en kæmpende og tilbagegående menneskehed.
De, der ikke kan pacificeres, kan blive opmuntret til at engagere sig i deres gamle fjendskaber og deres mistillid til deres naboer og til at styrke deres modstand og fjendtlighed overfor deres historiske fjender. Land kan bestrides. Ressourcer vil i stigende grad blive bestridt. Selv i nationer vil der opstå grupper, som vil søge at destabilisere og overtage de pågældende nationer. Mange grupper vil være styret af religiøs ideologi, ikke kun på grund af den menneskelige naturs forsømmelser, men også af den indflydelse og vejledning, som selve Interventionen udøver.
~
“Manipulerer Interventionen med fødevareproduktion eller andre industrier her på Jorden?”Interventionen behøver ikke at manipulere med fødevareproduktionen, da den er faldende som følge af menneskenes påvirkning af deres eget miljø. Andre industrier, såsom militær-industrierne – industrier, der forsyner og understøtter militær indsats og militære eventyr – bliver afgjort ansporet. Der er kræfter, der tilskynder til menneskelige konflikter. Dette repræsenterer Interventionens indvirkning. Mens der er et incitament for fred, er der også et incitament for besejring. Derfor opruster mange nationer deres militære kapacitet. Det var i det mindste det, de gjorde, da vi sidst befandt os i nærheden af jeres verden, og vi må gå ud fra, at det fortsætter.
Dette er ikke kun resultatet af menneskelig mistillid og frygt. Det repræsenterer også Interventionens indvirkning. Interventionen trues ikke af jeres våben. Kun atomkraft og atomvåben truer dens eksistens her. Og disse kan ikke bruges, uden store konsekvenser for menneskenes velfærd og fremtid.
Interventionen bruger magt i det mentale miljø – overtalelseskunsten, kræfter som menneskeheden først er begyndt at skelne og forstå. Menneskene tror stadigt, at militær magt vil afgøre deres skæbne og fremtid, men i et univers med større dygtighed og større indflydelse, vil dette vise sig ikke at være effektivt. Dette repræsenterer en ny lærings- og præstationstærskel for den menneskelige familie.
~
“Kan I afsløre, hvor Interventionens baser på Jorden befinder sig, så vi kan lukke dem ned?”Det har vi ikke fuld kendskab til. De første baser blev bestemt anlagt i havene og på lavt vand, væk fra menneskelige militære styrkers tilstedeværelse – i de arktiske områder og i områder, hvor der intet militært anlæg ligger. Underjordiske baser, som er langt vanskeligere at anlægge, er bygget i bjergområder. Sendere er rejst i bjergområder, som har byer ved deres fod – sendere til at påvirke det mentale miljø og pacificere offentligheden. Dette repræsenterer en af Interventionens indsatser.
Vi ved ikke, hvor alle disse sendere er rejst, men vi ved, at de bliver brugt. Vi ved ikke, hvor alle baser er anlagt, især ikke på land. Vi har aldrig været tæt nok på Jordens overflade til at kunne være vidne til disse ting og kan kun forstå deres eksistens, ved at dechifrere Interventionens transmissioner. Dog er det nok for jer at vide, at sådanne baser eksisterer her, og at der er en betydelig fremmed tilstedeværelse i verden. Det er ikke en militær tilstedeværelse. Tilstedeværelsen repræsenterer kommercielle kræfters dygtige brug, kommercielle kræfter, der har fået magt og indflydelse i det mentale miljø.
I bliver nødt til at ændre jeres forståelse af brugen af magt, for at indse, hvor stærk en indflydelse dette er, og hvor meget mere effektiv den er, med henblik på at nå sine mål og sine prioriteter, end udøvelsen af militær magt. Udøvelsen af militær magt tilbageholdes i jeres verden, og den er stærkt undertrykt i denne del af galaksen.
~
“Hvis Interventionen bliver overvundet, hvad skal menneskeheden så gøre med alle de individer, der er et resultat af hybridiseringsprogrammet?”Hvis Interventionen kan overvindes, vil I stå overfor fremtidige interventioner. Men hvad tilstedeværelsen af disse individer angår, bliver I nødt til at gen-integrere dem i det menneskelige samfund, og det vil kræve en stor investering af tid og energi. Disse personer vil faktisk kunne være gavnlige deltagere i samfundet, men deres forståelse og indflydelsen på dem vil måtte ændres betydeligt.
Nogle kunne blive viise seere. Men det er deres loyalitet til menneskeheden, der må etableres fuldt ud, og de vil være nødt til at lære at skærme sig mod Interventionens indflydelse, som kan påvirke dem, selvom Interventionen ikke er til stede i verden. For, i rummet kan indflydelsen i det mentale miljø flyde over store afstande. Når først påvirkningen er etableret, kan den finde sted.
Det vil være en udfordring. Disse individer kan blive gavnlige for menneskeheden, hvis deres loyalitet kan placeres her, og hvis overtalelserne, der påvirker dem, kan minimeres eller elimineres.
~
“At rejse interdimensionelt ser ud til at være den hurtigste måde at komme rundt i rummet på. Hvorfor bliver den ikke brugt?”Selvom den er meget lovende, har interdimensionelle rejser vist sig at være katastrofale, selvom de er meget lovende, for man kan ikke styre, hvor man genindtræder, og selvom man kunne finde en af portalerne, som er i konstant bevægelse, ville man ikke kunne fastslå, hvor man vil dukke op – i hvilket fysisk miljø eller hvilken fysisk tilstand man vil befinde sig. Derfor er så mange fartøjer, der har forsøgt denne overførsel, aldrig vendt tilbage.
Portalerne forbliver et mysterium. At rejse interdimensionelt forbliver en hypotese. Vi ved, at visse racer har været i stand til at bygge bro over kløften mellem dimensioner. De har kunnet kommunikere fra den anden dimension, men de har ikke kunnet vende tilbage, og kontakten med dem var kortvarig, så resultatet forblev uvist.
Menneskeheden håber og tror, at disse ting vil være tilgængelige for den, så den kan rejse hvor som helst den vil, bevæge sig rundt i galaksen på et øjeblik, dukke op i hvilket som helst miljø. Men realiteten i det Større Fællesskab vil ændre disse forestillinger, dæmpe jeres ambitioner og vise jer en meget anden virkelighed end den, I forestiller jer.
Selv hvis I kunne dukke op et sted med den slags rejser, ville I havne i fremmede verdeners nærhed, som I ingen relationer har til, eller i fysiske miljøer, der helt igennem er farlige. I ville ingen mulighed have for at udstikke en korridorrute der, medmindre I havde allierede i pågældende region. Og sådanne alliancer ville være meget vanskelige at danne, for ingen race ønsker at blive trængt ind på af racer langvejsfra på denne måde. Det ville udfordre deres sikkerhed og deres lokale handelsnetværk. De ville føle sig stærkt truede ved tilsynekomsten af en fremmed race, som de ingen historie har med eller relationer har til.
I bliver nødt til at overveje disse ting mere omhyggeligt, med større objektivitet, for at se og forstå, hvad vi formidler til jer. Dette kræver en seriøs overvejelse. Ellers vil I fortsætte med at hengive jer til fantasier om højteknologi og øjeblikkelig rumrejsen. Men I vil være nødt til at se en meget anderledes virkelighed i øjnene, når I træder ind i et Større Fællesskab af liv.
~
“Mange mennesker her på Jorden ville elske at rejse til andre verdener og møde andre racer, men I indikerer, at den slags vil være meget begrænset. Hvorfor det?”De fleste nationer hilser ikke besøg velkommen, medmindre det er fra nogen af dens mangeårige handelspartnere, og selv her vil besøg være begrænset, for samfund ønsker ikke at blive påvirket af andre samfund. En fri nation ville afgjort ikke blive budt velkommen på besøg hos en nation, der ikke er fri.
Så er der problemet med biologisk forurening. Vi kan ikke komme i tanke om nogen verden, hvor mennesker overhovedet ville blive budt velkommen, i betragtning af jeres verdens biologiske realitet og den enorme trussel, den kan udgøre for en fremmed verden. De er ikke klar til at håndtere de utallige biologiske agenser og påvirkninger, som findes her, og at tage imod en udsending fra Jorden ville være en meget stor udfordring for dem.
Hvis det ikke var et frit samfund, ville de ikke være interesserede i jeres individuelle udtryk. De ville føle sig truede af jeres musik og af jeres kunst. De ville ikke ønske, at disse påvirkninger påvirkede deres kulturer. De ville ikke have, at deres egne befolkninger skulle se jer eller forstå jer, for i dette, ville I være en stor trussel mod dem og mod alt, hvad de har investeret, med henblik på at etablere deres højt kontrollerede samfund.
I ville ikke kunne nå andre nationer, fordi I ville være nødt til at krydse territorier, der er ejet af andre. I ville være nødt til at bruge handelsruter styret af handelsmyndigheder. I ville være nødt til at indgå aftaler og indgå kompromiser. I ville være nødt til at forlige jer med mange andre kræfter, bare for at rejse frit rundt i denne region af rummet. Hvis I rejste udenfor disse etablerede ruter, ville I konstant se faren for pirateri i øjnene. Og I ville stå overfor risikoen ved at fare vild.
Selv vi, i vores verdener, ville ikke byde menneskeligt besøg velkommen på dette tidspunkt, for I er endnu ikke viise nok, forenede nok eller skarpsindige nok til, at vi kan have aktive forbindelser med jer. Det er grunden til at ingen bør intervenere i verden. Ingen burde forsøge at etablere relationer til den menneskelige familie, og de, der gør, er her for deres egne formål, for at etablere deres egen søgen efter magt og dominans.
I, der er naive og som ikke forstår virkeligheden af livet og rejser i universet, har endnu til gode at se disse ting klart. Men hvis I tænker grundigt over det, vil I forstå. Der er nationer, selv i jeres egen verden, som I ikke ville kunne besøge frit i dette øjeblik, fordi de ikke er frie, fordi de ikke ville byde jeres indflydelse og jeres tilstedeværelse i deres midte velkommen. Selvom der kun er få af disse nationer, tjener deres eksempler til at illustrere, hvad vi siger.
Universet er meget mere mangfoldigt, og der er langt større forskel på dets samfund, end noget, I har etableret her på Jorden. Racer er langt mere forskellige fra hinanden. Og tillid til relationer kan tage meget lang tid at opbygge, og opretholdes altid med megen granskning og stor omtanke. Dette repræsenterer den virkelighed, som I vil møde, når I kommer ind på denne livets større arena.
~
“Det er meget sandsynligt, at vi vil løbe tør for i det mindste nogle af vores væsentlige ressourcer i den nærmeste fremtid. Hvordan kan den menneskelige civilisation fortsætte, hvis vi ikke tager imod teknologi og assistance fra vores naboer i rummet?”Hvis I gerne vil have teknologi og assistance, vil I blive draget af andre nationers overtalelser og krav og ind i disse nationers kommercielle handelsnetværk. De vil begrænse jeres frihed. De vil begrænse, hvad I kan gøre her på Jorden. De vil have indflydelse på hvilket slags samfund, I vil skabe i fremtiden og i høj grad begrænse den frihed, jeres borgere får. I ville opgive så meget for denne teknologi og assistance. I erkender endnu ikke, hvilket stort tab det ville være, og hvor meget menneskeheden ville miste i udvekslingen.
I har tilstrækkeligt her på Jorden, hvis menneskeheden vil styre sig selv viist, og hvis nationer vil samarbejde tilstrækkeligt, for at bevare verdens ressourcer og bruge dem på en bæredygtig måde. I vil være nødt til at bygge ny teknologi, men mere end teknologi, må I have viljen og samarbejdet til at gøre dette.
Med tiden bliver menneskeheden nødt til at finde nyttige og humane måder at begrænse sin befolkningstilvækst og begrænse sit forbrug på. Det vil være en meget anderledes verden end den verden, I lever i i dag, som er baseret på ønsket og forventningen om endeløs vækst og ekspansion.
At være selvforsynet er ét af frihedens krav. Det vil kræve en meget anden samfundsopbygning og vil for jeres ledere og borgere kræve en meget anderledes række af prioriteter, hvis I skal være selvforsynede i denne verden.
Hvad andet kunne medføre denne store forandring end nødvendighed? I står overfor store forandringer i verden – store miljøforandringer, store forandringer, som alle fremadskridende teknologiske samfund har måttet se i øjnene, eller uundgåeligt vil være nødt til at se i øjnene i deres udvikling. Det er, hvordan I indser dette og forbereder jer på dette, reagerer på dette, og hvilket slags samfund, I opbygger, uanset om det er frit eller undertrykkende, der vil afgøre den menneskelige eksistens’ fremtid i denne verden.
~
“Er der mange verdener som vores i rummet?”Der er mange verdener, der er blevet rippet for deres naturressourcer og blevet golde som resultat. Jordiske verdener som jeres er bestemt sjældne, måske indeholder én ud af fem eller seks tusinde planeter den biologiske mangfoldighed, som I nyder og tager for givet her i jeres verden. Det tegner sig stadig for mange planeter i universet. Men disse planeter er altid besatte, er altid værdsatte, og de indfødte racer bliver altid nødt til at forsvare deres rettigheder, deres privilegier og deres forvaltning, når de begynder at dukke op i det Større Fællesskab.
Jordiske planeter skaber biologiske farer for besøgende. Og det er derfor, at kolonisering normalt først forsøges, når den indfødte race, enten har etableret et anvendeligt netværk, som de besøgende kan bruge, hvilket er tilfældet her på Jorden, eller har ødelagt sig selv gennem konflikter og krig, hvilket efterlader en åben dør for intervention, endda militær intervention. Under sådanne forhold er militær intervention tilladt i denne region af rummet. Dette repræsenterer en del af kontaktens etik, som påtages og praktiseres af mange nationer i denne del af det Større Fællesskab.
~
“Mange mennesker konkluderer, at de besøgende er gavnlige, fordi de ikke allerede har angrebet os og taget over. Hvad ville I sige til det?”Interventionen er her ikke for at angribe menneskeheden, men for at overtale menneskeheden. Interventionen har brug for en medgørlig menneskehed til at arbejde for sig og engagere sig i den, for at blive del af dens Kollektiv. Denne antagelse om, at menneskeheden ville blive angrebet og overtaget, er helt forkert. Det er sådan, I ser på det, at få adgang til nye jorde og nye ressourcer.
Men selv i jeres moderne verden bruges økonomiske kræfter mere end militære, til at skaffe sig adgang til ressourcer, og det er det, der sker med verden, hvad dens relationer i rummet angår. I møder små, økonomiske Kollektiver, som er her for at påbegynde den erhvervelsesproces, som større nationer senere kan overtage, hvis Interventionen får succes med at etablere sin tilstedeværelse og sin magt i jeres verden.
At tro, at I ville blive angrebet, er forkert, og at tro, at når man ikke er blevet angrebet, er de kræfter, der befinder sig her, gavnlige, er forkert. Begge er baseret på falske antagelser. Af denne grund er disse konklusioner ukorrekte.
Menneskene, der har levet isoleret så længe og er så krigeriske, som I er, vil helt sikkert gøre disse antagelser og fortsat tro på dem og opretholde dem. Det er menneskelig uvidenhed, der giver anledning til disse ting, og også menneskelig arrogance. For I kan have forrang i jeres egen verden, men I har ingen forrang i det Større Fællesskab, og I bliver ikke set positivt på af jeres nærmeste naboer, på grund af jeres krigeriske tilbøjeligheder og det destruktive brug af jeres miljø.
De naboer, som ikke er frie, vil se på de friheder, som I hidtil har dyrket, med stor ængstelse og med stor bekymring, og ønsker ikke, at disse påvirkninger skal udøves i deres egne verdener. I aner ikke, hvad jeres musik og jeres dans kunne fremkalde i sådanne verdener, og hvorfor de betragtes som en trussel for de kontrollerende magter, der dominerer dem.
~
“Hvordan bevarer frie racer deres autonomi og holder racer, der ikke er frie, fra at blande sig?”Ah, det er udfordringen! Det er denne udfordring, der venter jer, hvis I kan afbøde denne Intervention, der finder sted i verden i dag. Interessen for jeres verden vil ikke ophøre, og forsøg på at påvirke jer vil fortsætte. Hvordan ville I holde disse påvirkninger på afstand? For frie racer, der lever i et større nabolag med verdener, der ikke er frie, kræver det ofte underskrivelse af ikke-indblandingskontrakter, som generelt fastsætter, at de frie nationer ikke vil deltage udenfor deres grænser og områder eller indflydelsesregioner. De vil ikke forsøge at udøve eller fremme deres frihed udenfor deres grænser. Til gengæld forpligter andre nationer sig til at holde sig udenfor deres indflydelsesområder og til ikke at kontakte dem direkte.
Så forskellige slags kontrakter som disse indgås ofte i meget beboede områder i rummet, men disse kontrakter kan ændres og revurderes, og det er grunden til, at de frie nationer ikke rejser udenfor deres distrikter eller forsøger at fremme frihed udenfor. Det ville krænke deres egen autonomi og deres egen isolation fra selve det Større Fællesskab.
I områder, hvor der ikke er en stor koncentration af nationer, bliver frie nationer nødt til at bevare deres sikkerhed, ved hjælp af militære metoder og aggressivt udfordre enhver, der vil komme nær dem. Dette er naturligvis mindre ønskværdigt, men i tyndt befolkede regioner i u-kortlagte territorier er dette absolut påkrævet. Alle i universet leder efter ressourcer. Mange i universet ønsker at have indflydelse på andre nationer. Selv i velbefolkede regioner, som denne, fortsætter disse ønsker og behov.
Derfor er det en spinkel balance, som en fri nation eller en gruppe af frie nationer må etablere, for at holde det Større Fællesskab udenfor deres territorier og forhindre den slags Intervention, der finder sted i verden i dag.
Menneskene tror stadig, at universet er et stort tomt sted, der venter på at blive udforsket, venter på at blive koloniseret, med uendelige ressourcer til rådighed, hvis bare menneskeheden kan etablere en passende teknologi til at få adgang til dem. Men alle disse antagelser stammer fra jeres isolation og jeres store uvidenhed om livets, handelens og samspillets natur i det Større Fællesskab.
Vi forstår dette, og vi fordømmer jer ikke for det, for vi havde også mange af disse antagelser, før kontakten med det Større Fællesskab begyndte for os, før intervention blev forsøgt i vores respektive verdener. Siden da har vi etableret større autonomi, men den må nøje vogtes, både i det fysiske miljø og i det mentale miljø.
Andre nationer ansætter seere, der forsøger at se ind i vores verdener, for at se, hvilken slags teknologi vi producerer, og se, hvor vores styrker og vores svagheder ligger. Vi må afbøde denne indtrængen i det mentale miljø, med vores egne seere, som er ledet af Kundskab, som vil hindre denne form for intervention i det mentale miljø.
Alt dette er en ny frontlinje for jer og for menneskelig videnskab og for menneskelig religion. Magt i det mentale miljø svarer på mange måder til magt i det fysiske miljø, og de farer og det forsvar, der må etableres her, er betydelige. Det er frihedens pris i universet – konstant årvågenhed, konstant omtanke og mægtigt ansvar.
~
“I bliver ved med at nævne, at Kundskab er den mest magtfulde kraft i universet. Hvordan kan det være, når der er så mange andre magtfulde kræfter at tage sig af?”Kundskab repræsenterer magten til at se, vide og handle med vished. Den repræsenterer også magten til at stå imod overtalelse, bedrag og indflydelse i det mentale miljø. Individet eller nationen, der har denne styrke, har magten til at modstå intervention og til at fatte de andre nationers hensigter og aktiviteter, som kan være en trussel mod individets eller nationens frihed eller eksistens.
Den er den ultimative form for intelligens, ser du, og seere, der er ledet af Kundskab, er mere magtfulde end seere, der ikke er. Her kan man gennemskue fremtiden og fremtidige begivenheder, før de finder sted, med varierende nøjagtighed. Her kan man skelne andres hensigter og andres evner, uden brug af teknologi. Her kan man lade som om man er svag, når man faktisk er rigtig stærk. Her kan man fremstå som ikke-aggressiv, mens man faktisk kan være skarp i sine forhør. Her kan man være velbeskyttet og velforsvaret, uden at kræve en stor militærstyrke eller infrastruktur. Her kan man træffe viise beslutninger vedrørende sine relationer til andre nationer, selvom deres hensigter er tvivlsomme eller uvisse. Her kan man engagere sig i diplomati med andre nationer, med langt mere vished, end man ellers ville have kunnet.
Det er denne kraft og denne Kundskab, som menneskeheden har brug for, hvis den skal få styrke og engagement til at skabe større samhørighed mellem nationerne og en klog og bæredygtig brug af verden. Det vil overvinde grådighed og begærlighed. Det vil overvinde konkurrence, konflikt og krig. Det vil overvinde klagen, had og ulighed.
Af denne grund er Kundskab den største magt i universet. Det er en magt, som Interventionen ikke bruger, ellers ville den ikke være her og være involveret i de aktiviteter, den er. Det er denne magt, der vil give menneskeheden styrken til at afbøde intervention og forhindre fremtidige interventioner. Det er denne magt, der kan give menneskeheden stabilitet til at etablere en ny verden, med langt større sindsro og lighed, retfærdighed og frihed.
Tænk over disse ting.