En Meddelelse fra Marshall Vian Summers
Det er en stor glæde for mig at præsentere den fjerde række Briefinger fra Menneskehedens Allierede. Disse Briefinger er en del af en større kommunikation fra de racer i vores lokalunivers, som støtter menneskehedens frihed og suverænitet, idet den dukker op i et “Større Fællesskab” af liv. Dette er et autentisk budskab fra en udenjordisk kilde, der advarer os om farerne ved Intervention udefra og opfordrer os til at forberede os på udfordringerne ved livet i universet.
Menneskehedens Allierede er en gruppe individer fra flere forskellige verdener, som kom til Jordens nærhed, for at observere den fremmede Intervention, der finder sted i vores verden, og for at rapportere om denne Interventions aktiviteter og disses implikationer for den menneskelige race.
Gennem deres Briefinger afslører de Allierede denne Kontaks realitet, som finder sted i verden i dag – hvem de besøgende er, hvorfor de er her og den større dagsorden bag deres aktiviteter. Ved at gøre dette, udfylder Briefingerne mange af de afgørende huller i vores forståelse af realiteten af udenjordisk besøg og UFO-fænomenet, som har været i forskningens og undersøgelsernes fokus i over syv årtier. Briefingerne giver os et klart billede af, hvem vi støder på, hvad det betyder for menneskeheden, og hvordan vi kan forberede os på denne – den største og mest afgørende begivenhed i menneskehedens historie. Og dog er disse Briefinger også en gave, for de giver os et vindue til livets realiteter i vores lokale region af rummet, et udsyn vi ellers ikke kunne have.
De Allierede befinder sig ikke på vores planet for at påvirke vores regeringer, vores videnskab eller vores religioner. Derimod kom de til vores verdens nærhed for at bevidne den Intervention, der finder sted på Jorden, og for at give os en række Briefinger, der afslører livsvigtig information om, hvad der finder sted, hvorfor det finder sted, hvad det betyder, og hvad vi må gøre for at forberede os. De Allierede giver ikke disse Briefinger til regeringer eller folk i magtpositioner. De giver disse Briefinger til vores verdens folk.
De Allierede kontaktede mig i 1996 og præsenterede deres første række Briefinger i 1997 og 1998. Denne første række Briefinger blev derefter udgivet i år 2000, som Menneskehedens Allieredes Briefinger: Et Hastebudskab om den Udenjordiske Tilstedeværelse i Verden i Dag. I de efterfølgende to år var der ingen yderligere kommunikation fra de Allierede.
De Allierede kontaktede mig igen i december 2000 med en anden række Briefinger. Under stort tidspres afslørede de, at de blev identificeret efter offentliggørelsen af deres første række Briefinger, og blev så forfulgt af Interventionen, og havde derfor brug for at formidle deres anden række Briefinger med det samme. Alle seks Briefinger blev givet på én dag.
Otte år senere kontaktede de Allierede mig igen, som nu kommunikerede langvejs fra, med deres tredje række Briefinger. Alle syv Briefinger blev givet på én dag i juni 2008.
Og igen otte år senere kom den fjerde række Briefinger. Det var i oktober 2016, med alle seks Briefinger givet på én dag.
Jeg kan ikke gøre rede for, hvorfor der var så lange perioder mellem Briefingerne. Måske var det de Allieredes omstændigheder, efter at være blevet tvunget til at forlade jordens nærhed. Eller måske fandt der større begivenheder sted, udenfor vores verden, som involverede de Allieredes mission og dem, de repræsenterer.
Alt i alt præsenterer disse Briefinger en samling af forståelse og perspektiv, som vi som mennesker ikke selv kunne få, givet på et tidspunkt med alvorligt behov, idet Interventionens fremmede tilstedeværelse i verden vokser og bliver stadig mere indflydelsesrig her, på måder, som vi kan knapt forstår. For menneskeheden er ubevidst og uforberedt på følgende store tærskel: vores møde med intelligent liv i universet, som ikke stammer fra vores rejser ude i rummet, men fra ankomsten af de væsner, der er kommet her, med deres egne formål for øje.
Jeg vil gerne give jer et overblik over de første tre række Briefinger og derefter tale om den fjerde række Briefinger. De første tre rækker Briefinger afslører, at menneskeheden ikke er alene i universet og end ikke i vores egen verden. Med dette afslører de, at der befinder sig en extraterrestrial tilstedeværelse i vores verden, der arbejder her på en hemmelighedsfuld måde, som påvirker mennesker verden over.
Dette er en Intervention fra aggressive kræfter i vores lokalunivers, som søger at få kontrol over verdens ressourcer for sig selv. Dette er en Intervention, som vi ikke vil drage fordel af, og som vi vil blive underlagt, hvis vi giver efter for dens overtalelser.
De, der intervenerer i vores verden, vil have os til at arbejde for sig, for de kan ikke selv leve her. De kan ikke indånde vores atmosfære; de kan ikke se den biologiske kompleksitet i vores verden i øjnene. De har brug for os som en del af verdens ressourcer. Dette drejer sig om en samlet interventions- og koloniseringsproces, der udføres over en lang periode, for at blive gennemført, uden brug af magt.
Briefingerne fortæller os, at den Intervention, der finder sted i verden i dag, betyder, at vores isolation i universet nu er forbi, og at vi bliver nødt til at se kontakt i øjnene fra intervenerende kræfter, langt ind i fremtiden. Beskyttelse af vores verden og vores suverænitet vil være et fortsat krav i fremtiden.
Hvorfor finder der en Intervention sted nu? Interventionen er her, fordi vi nedbryder en verden, der er rig på ressourcer, som de selv ønsker at have kontrol over. Interventionen værdsætter Jorden og ser os ødelægge og nedbryde den i et fænomenalt tempo. Her fortæller Briefingerne os, at Jorden er en skat, der begæres af andre, i et univers af golde verdener. Og Intervention fortsætter nu, fordi vi har skabt en kommers- og kommunikationsstruktur, som den kan benytte til sine egne formål.
Gennem deres Briefinger taler de Allierede om vigtigheden af menneskelig frihed og selvbestemmelse, i et miljø med enorme overtalelseskræfter og incitamenter, særligt rettet mod en ung race, der dukker op i dette Større Fællesskab af liv, og hvor mange andre opdukkende racer i universet er blevet ofre for Intervention, som den vi nu står overfor.
Vi er uforberedte på Kontakt med dette Større Fællesskab. For vi kan kun forestille os, gennem vores medier, film og videnskab, hvordan livet kan være udenfor vores grænser. Men det billede, som de Allieredes Briefinger præsenterer, er meget anderledes, end hvad de fleste mennesker tænker i dag.
De Allierede Briefinger er funderet i livets realiteter i vores lokalunivers og giver derfor en meget mere præcis repræsentation af, hvad der faktisk eksisterer udenfor os. Herudfra kan vi begynde at se, at universet er et udtryk for den samme realitet, med hensyn til naturen, som vi oplever i vores verden. Dog er det natur på en skala og et kompleksitetsniveau hinsides noget, vi kan forestille os.
Som resultat understreger de Allieredes Briefinger, at vi kan forstå virkeligheden af Intervention udfra vores egen erfaring med intervention her på Jorden. Vores historie har vist os tegn på, at én kultur har interveneret i en anden kultur, én nation i en anden, gentagne gange over tid. Det betyder, at vores egen historie og medfødte visdom kan gøre det muligt for os at se og forstå en hel del om, hvem der er her, og hvorfor de er kommet.
Dog er der meget, vi hverken kan se eller vide om, hvordan livet er i vores lokalunivers, men som vi bliver nødt til at vide, hvis vi skal forstå, hvem der besøger vores verden. For at forstå, hvem der er her, og hvorfor de er her, og hvad det vil betyde for os, er vi nødt til at forstå noget om, hvordan livet i universet omkring os er. Vi bliver nødt til at forstå, hvad der ville bringe en Intervention hertil, hvad der skaber den, hvad der styrker den, hvad der giver den magt, hvad der begrænser dens magt. De første tre rækker af de Allieredes Briefinger giver os meget direkte dette perspektiv.
Den fjerde række Briefinger bygger på disse ting og fokuserer på frihed i universet, hvordan den opnås, hvordan den opretholdes og de tilbageholdenheder, som menneskeheden bliver nødt til at udvise, for at være en fri race i universet.
Med dette afslører de den store Åndelige Koordinering, der findes i hele universet, gennem hvilken Skaberen af alt liv støtter åndelig udvikling, bevidsthed, forening og frihed i universet.
De Allierede dedikerer én af deres Briefinger til de Vises Netværk, som repræsenterer individer i mange forskellige verdener, som bliver vejledt af denne Større Koordinering, for at støtte deres verdens frihed og velbefindende, hvilket skaber et stort netværk, hvorigennem visdom kan sendes fra den ene verden til den anden. De Allierede afslører, at de er en del af dette, de Vises Netværk.
Gennem alle deres Briefinger understreger de Allierede, at vi nu er det indfødte folk på Jorden, der står overfor Intervention fra magter udefra. At erkende dette kræver mod, klarhed, objektivitet og opmærksomhed. Tiden for denne opmærksomhed og erkendelse er kommet.
Vores behov presser sig på, og behovet er der nu. Der er ting, vi bliver nødt til at vide om livet i universet omkring os og om den natur og det formål, de intervenerede i vores verden i dag har, som menneskehedens Allierede afslører for os.
Menneskehedens Allierede understreger, at vi skal modstå Interventionen, gennem uddannelse, bevidsthedsopbygning og gennem en voksende menneskelig alliance og styrkelse af dem, der ser Interventionens aktiviteter, og som påvirkes af dem.
For at gøre dette understreger de Allierede, at vi må stole på kraften i vores indre medfødte åndelige intelligens, som kaldes “Kundskab”. Denne større intelligens er menneskehedens iboende evne til at se og kende sandheden hinsides frygt og præferencer, til at se og kende Interventionen for hvad den virkelig er.
For at gøre det muligt for os at få adgang til denne Kundskab, er en forberedelse givet os af Skaberen af alt liv, kaldet Trin til Kundskab. Trin til Kundskab er vejen til at opdage Kundskab og opbygge sin forbindelse til den i sammenhæng med det Større Fællesskab.
Derfor byder jeg dig velkommen og opfordrer dig til at udforske disse Briefinger med et åbent sind, og lade dine tanker blive udfordret, opgive tidligere overbevisninger, hvis det er nødvendigt, lade noget nyt og livsvigtigt og nødvendigt blive givet til dig, som enkeltperson, og til os alle sammen.