I 35 år har jeg været fordybet i en religiøs oplevelse. Den har resulteret i, at jeg har taget imod en kolossal mængde skrifter om den menneskelige ånds natur og menneskehedens skæbne indenfor et større panorama af intelligent liv i universet.
Disse skrifter, omfattet i læren i Større Fællesskabs Kundskabs Vej, indeholder en teologisk ramme, der gør rede for livet og Guds tilstedeværelse i Det Større Fællesskab, de mægtige strækninger i rum og tid, som vi kender, som vores univers.
Den kosmologi, jeg har taget imod, indeholder mange budskaber, hvoraf det ene er, at menneskeheden dukker op i et Større Fællesskab af intelligent liv, og at vi må forberede os på dette. Iboende i dette budskab er forståelsen, at menneskeheden ikke er alene i universet, ej heller i vor egen verden, og indenfor dette Større Fællesskab, vil menneskeheden have venner, konkurrenter og modstandere.
Denne større virkelighed blev på dramatisk vis bekræftet af den pludselige og uventede transmission af Menneskehedens Allieredes første række af Briefinger i 1997. Tre år tidligere, i 1994, havde jeg modtaget den teologiske ramme til at begribe de Allieredes Briefinger i min bog, Greater Community Spirituality: A New Revelation. På dette tidspunkt, som resultat af mit spirituelle arbejde og nedskrivninger, blev det mig bekendt, at menneskeheden havde allierede i universet, der bekymrer sig om vores races velbefindende og fremtidige frihed.Indenfor den voksende kosmologi, der er blevet åbenbaret for mig, er forståelsen, at i historien om det intelligente liv i universet, har etisk avancerede racer en forpligtelse til at testamentere deres visdom til unge opdukkende racer, som vores egen, og at dette testamente må finde sted uden direkte indblanding eller indblanding i den pågældende unge races anliggender. Hensigten her er at informere, ikke at blande sig. Denne ”overlevering af visdom” repræsenterer en længe eksisterende etisk ramme for Kontakt med opdukkende racer og hvordan denne foretages. De Allieredes to sæt af Briefinger er en tydelig demonstration af denne model for ikke-indblanding og etisk Kontakt. Denne model burde være et ledende lys og en standard, som vi skulle forvente, at andre racer holdte sig til, i deres forsøg på at kontakte os eller besøge vores verden. Men denne demonstration af etisk Kontakt står i stærk kontrast til den Intervention, der foregår i dag.
Vi bevæger os ind i en yderst sårbar position. Med udsigten til ressourceudtømning, miljøforringelse og risikoen for en yderligere opsplitning af den menneskelige familie, som vokser hver dag, er vi modne til Intervention. Vi lever i tilsyneladende isolation i en rig og værdifuld verden, der er eftertragtet af andre hinsides vore kyster. Vi er ukoncentrerede og opsplittede og ser ikke den store fare, der intervenerer ved vores grænser. Det er det fænomen, som historien har gentaget igen og igen, med hensyn til isolerede indfødte folks skæbne, der for første gang så intervention i øjnene. Vi er urealistiske i vores antagelser om det intelligente livs magt og godgørenhed i universet. Og vi er nu kun lige begyndt at gøre status over den tilstand, vi selv har skabt i vores egen verden.
Vi bevæger os ind i en yderst sårbar position. Med udsigten til ressourceudtømning, miljøforringelse og risikoen for en yderligere opsplitning af den menneskelige familie, som vokser hver dag, er vi modne til Intervention.
Den upopulære sandhed er, at den menneskelige familie ikke er rede til en direkte oplevelse af Kontakt og bestemt ikke rede til en intervention. Vi må først få orden i eget hus. Vi har endnu ikke, som art, modenheden til at engagere os med andre racer i Det Større Fællesskab fra en forenet position, en position af styrke og skarpsindighed. Og før vi kan nå denne position, hvis vi nogensinde kan, burde ingen race direkte blande sig i vores verden. De Allierede giver os en så nødvendig visdom og et så nødvendigt perspektiv, dog uden at blande sig. De fortæller os, at vores skæbne er, og skulle være, i vores hænder. Det er frihedens byrde i universet.
Uanset vores mangel på parathed, sker der imidlertid en Intervention. Menneskeheden må nu forberede sig på denne, den mest betydningsfulde tærskel i menneskets historie. Snarere end blot at være et tilfældigt vidne til dette fænomen, befinder vi os i selve dets centrum. Det foregår uanset om vi er bevidste om det eller ej. Det har magten til at ændre udfaldet for menneskeheden. Og det har alt at gøre med, hvem vi er og hvorfor vi er i verden på dette tidspunkt.
Kundskabens Større Fællesskabs Vej er blevet givet for at sørge for både læren og forberedelsen på, at vi nu bliver nødt til at se denne store tærskel i øjnene, nødt til at forny menneskets ånd og sætte en ny kurs for den menneskelige familie. Den taler til det presserende behov for menneskelig forening og menneskeligt samarbejde; hvilket er af største vigtighed for Kundskab, vor åndelige intelligens, samt det større ansvar, vi nu bliver nødt til at påtage os ved tærsklen til rummet. Den repræsenterer et Nyt Budskab fra Skaberen af alt liv.
Min mission er at bringe denne større kosmologi og forberedelse ind i verden, og med dette, et nyt håb og nyt løfte for en kæmpende menneskehed. Min lange forberedelse og den mægtige lære i Kundskabens Større Fællesskabs Vej er her med dette formål. Menneskehedens Allieredes Briefinger er blot en lille del af dette større budskab. Det er nu tid til at afslutte vores uophørlige konflikter og forberede os på livet i Det Større Fællesskab. For at gøre dette, har vi brug for en ny forståelse af os selv, som ét folk – denne verdens indfødte folk, født af én spiritualitet – og en ny forståelse af vores sårbare stilling, som en ung, opdukkende race i universet. Dette er mit budskab for menneskeheden og dette er grunden til, at jeg er kommet.
Marshall Vian Summers